Behandlingsforløb: Panikangst og agorafobi
Du er blevet henvist til en af angstklinikkerne i psykiatrien i Region Midtjylland for at blive behandlet for panikangst og/eller agorafobi.
Hvad er et behandlingsforløb?
Forløbet består af en række forskellige behandlinger, tilbud og samtaler, der har en positiv effekt på panikangst og agorafobi.
Panikangst er kendetegnet ved tilbagevendende og pludselige anfald af angst. De kan opstå i alle typer situationer og giver voldsomme fysiske symptomer som hjertebanken, sveden, rysten, vejrtrækningsbesvær, trykken for bryst svimmelhed mm.. Agorafobi opstår ofte i forbindelse med panikangst og er angst for at være i bestemte situationer.
Vi hjælper dig med at håndtere og blive mindre styret af angsten. Behandlingen tilrettelægges, så den passer netop til dig. Vi begynder med at lave en problemliste, hvor du sammen med en behandler sætter konkrete, målbare og realistiske mål for behandlingsforløbet, der motiverer dig.
Behandlingen foregår i grupper eller individuelt i 12 sessioner over 3-4 måneder. Hovedmetoden vil være kognitiv adfærdsterapi, og der kan suppleres med medicinsk behandling.
Mødegang for pårørende
Afslutning af behandling
Når behandlingen slutter, repeterer vi metoderne med dig. Dem skal du nemlig fortsætte med at bruge, da de kan opretholde dine resultater, skabe flere forbedringer og forhindre tilbagefald.
Derudover sender vi en kort beskrivelse af dit behandlingsforløb og eventuelle forslag om opfølgning til din egen læge.
Hvis du har behov for det, kan du sammen med din behandler på klinikken samarbejde med andre instanser for eksempel jobcentret.
Mere information
Vil du vide mere om psykiske lidelser og angst, så besøg gerne:
-
Psykiatrifonden, www.psykiatrifonden.dk
-
Angstforeningen, www.angstforeningen.dk
-
Sundhedsoplysning, www.sundhed.dk