Metakognitiv træning - et tilbud om træning i gruppe
Hos Team for Psykotiske Lidelser i Regionspsykiatrien Midt tilbyder vi metakognitiv træning - et tilbud om træning i gruppe.
Gå direkte til:
Metakognitiv træning - et tilbud om træning i gruppe
"Har du også oplevet stemmer, hallucinationer eller vrangforestillinger? Slider det ekstra hårdt på psyken? – så kan metakognitiv gruppe være noget for dig!"
Gruppen hjælper dig med:
At blive bedre til at tolke dine omgivelser og medmennesker
At blive bedre til at se ting fra flere sider
At arbejde med dit selvværd og måden du oplever verden på
At træne hukommelsen.
Gruppeledere:
Anja Jensen - psykolog
Kristian Ranghøj - psykolog
Sådan foregår det
Undervisningen foregår via et diasshow med tekst og øvelser om forskellige emner, som vi kigger på i fællesskab.
Den metakognitive gruppe har mellem 5-8 deltagere og mødes 10 gange, hver gang af 1 times varighed.
Deltagelse i gruppen kræver ikke mere af dig, end du føler, du kan klare. Du kan lære ved at se, lytte og deltage i det omfang, du synes er okay for dig. Ingen vil presse dig til at yde mere.
Det eneste krav er, at du skal være i stand til:
At være i en gruppe med andre mennesker
At lytte til oplæg fra to undervisere
At overholde et fortrolighedsløfte og ikke fortælle andre uden for gruppen, hvad der er blevet sagt.
Hvor og hvornår
Klinik for Psykotiske Lidelser
Søndersøparken 21, stuen
8800 Viborg
Fredage kl. 10.30 - 11.30.
Afbud
Kontakt til sekretær på tlf. 7847 4274 senest kl. 10.00 på mødedagen.
Tilmelding
Er du interesseret? - så fortæl det til din kontaktperson hos Regionspsykiatrien Midt i Viborg.
Kontakt
Telefon
7847 4274
Adresse
Klinik for Psykotiske Lidelser, Regionspsykiatrien Midt
Søndersøparken 21, stuen 8800 Viborg
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.psykiatrien.rm.dk/653178
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.