Flerfamiliegruppe til patienter med skizofreni og deres pårørende
Regionspsykiatrien Midt tilbyder flerfamiliegruppe for patienter med skizofreni og deres pårørende, hvor man træner problemløsning og kommunikation.
Gå direkte til:
Flerfamiliegruppe til patienter med skizofreni og deres pårørende
Når et menneske får skizofreni, kan der for både den ramte og familien opstå nogle nye og svære problemstillinger. For at kunne løse disse problemer på en god måde har man brug for ny viden og støtte.
Undersøgelser viser, at deltagelse i flerfamiliegruppe, hvor man træner problemløsning og kommunikation, kan mindske risikoen for tilbagefald.
Sådan foregår det
Konkret støtte til at mestre livet med en sindslidelse
Dæmpning af forventninger og krav til patienten
Forebygge ny psykotisk episode
Understøtte helbredelse
Udvikling af sociale færdigheder
Øvelse i at løse problemer i fællesskab.
I flerfamiliegruppen mødes 4-6 patienter og deres pårørende, f.eks. far, mor, kæreste eller andre som patienten har tæt kontakt til. Hver patient kan have to pårørende med.
Der er to terapeuter i gruppen.
Gruppen mødes 1½ time hver anden uge i 9 måneder.
Møderne forløber efter en fast dagsorden.
Inden gruppestart afholdes forsamtaler med patienten og de pårørende hver for sig med henblik på gensidig introduktion og forventningsafstemning.
Smalltalk – ca. 10 min.
Runde hvor hver familie fortæller om forløbet siden sidst – ca. 25 min.
Terapeuterne udvælger et problem til fælles problemløsning – ca. 5 min.
Problemløsning og plan – ca. 45 min.
Smalltalk – ca. 5 min.
Man kan deltage uden at sige noget, hvis man har en vanskelig dag.
Alle i gruppen har tavshedspligt.
Eksempler på problemer:
Hvad kan man fortælle andre om sin sygdom?
Hvordan kan man som pårørende finde en passende balance mellem at give patienten ro og motivere til aktivitet?
Hvad kan man gøre for at komme op om morgenen, når man har negative symptomer?
Ulla Mortensen, sygeplejerske
Gitte Klaris, psykolog
Hvor og hvornår
Forløbet finder sted i Psykiatriens Hus, Falkevej 5, Silkeborg
Direkte link til denne side: www.psykiatrien.rm.dk/693263
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.