Velkommen til Regionspsykiatrien Midt - sengeafsnit i Viborg
Du er indlagt på et afsnit i Regionspsykiatrien Midt. Her undersøger og behandler vi voksne med forskellige psykiske lidelser.
Gå direkte til:
Velkommen til Regionspsykiatrien Midt - sengeafsnit i Viborg
Til at begynde med vil vi hjælpe dig til rette på afdelingen. Vi vil gennemgå forskellige informationer og fortælle dig om behandling, livet på afsnittet og meget mere.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte personalet.
Om os
Regionspsykiatrien Midt har flere sengeafsnit, som modtager patienter fra Viborg, Silkeborg og Skive. Desuden har vi i en overgangsperiode et sengeafsnit, som modtager patienter fra Struer, Lemvig og Holstebro. Vi har plads til 101 patienter, fordelt på lukkede specialafsnit og åbne afsnit med mulighed for skærmning. Der er enestuer på alle afsnit, men i tilfælde af overbelægning kan vi lave fællesstuer.
I afdelingen vil du møde sygeplejesker, læger, psykologer, social- og sundhedsassistenter, elever og studerende. Personalet har tavshedspligt.
Undersøgelse og behandling
I samarbejde med dig varetager dine kontaktpersoner og læge din behandling. Din behandling er tværfaglig og kan bestå af både samtaler, medicin og aktiviteter. Vi tilbyder både samtaler, undervisning, miljøterapi og fysisk aktivitet.
En god behandling forudsætter, at du som patient medvirker. Vi forventer derfor, at du deltager i det omfang du kan, følger afsnittets døgnrytme og deltager i de daglige gøremål.
Vi skriver alt sammen ned i din behandlingsplan. Den får du en kopi af, og personalet gennemgår den med dig. Behandlingsplanen er en del af din journal, som du kan se på www.sundhed.dk.
Kontaktperson
Du får tilknyttet en læge og en eller to kontaktpersoner fra vores faste personale. De følger dig tæt og har et særligt ansvar for sammenhængen i dit behandlingsforløb.
Navn på dine kontaktpersoner står i informationen 'Sundhedsfaglig kontaktperson', som du har fået udleveret.
Pårørende og besøg
Vi vil gerne inddrage dine pårørende i behandlingen. Det kan være familie, en nær ven eller en anden, der kan støtte dig under din indlæggelse. Du skal give samtykke til, at vi inddrager dine pårørende. Ønsker du ikke, at dine pårørende inddrages, kan vi blot informere dine pårørende generelt om sygdom, behandling osv..
Med samtykke kan vi invitere dem med, når behandlingsplanen lægges, efter behov og vi kan tilbyde jer par- og familiesamtaler. Har du børn under 18 år, kan de bruge afdelingens børnegruppe, og vi tilbyder familiesamtaler. Du kan få mere information hos dine kontaktpersoner.
Dine pårørende er velkomne til at besøge dig – henvend jer til personalet for de præcise besøgstider.
Udskrivning
Før du bliver udskrevet, planlægger vi, hvad der skal ske efter indlæggelsen. Du vil typisk blive tilbudt at fortsætte i ambulant behandling i dagshospitalet eller på en af vores klinikker. Vi kan også komme på hjemmebesøg.
Sengeafsnit for affektive lidelser, A2 Kontor: 7847 7864 Patienttelefon: 21327057
(Sengeafsnittene A1 og A2 ligger i Søndersøparken 21, de øvrige i Søndersøparken 1)
Sygehuspræsten Lotte Martin Jensen træffes på telefon 29336409 eller på mail: lomj@km.dk. Personalet kan også hjælpe dig med at kontakte præsten.
Du skal bruge dit eget tøj, mens du er indlagt. Det er muligt at vaske tøj i afsnittene.
Rådgivningstelefonen er et tilbud til alle borgere i Region Midtjylland, hvor du kan tale med erfarne psykiatriske medarbejdere om psykiske problemer og ledt til den rette hjælp. Telefonen er åben døgnet rundt, tlf. 7847 0470.
Hos PsykoInfo Midt kan du få informationer om sindslidelser, behandling mm. for psykisk syge. Besøg deres hjemmeside www.psykinfo.dk eller kom til temaaftener rundt i regionen.
Få flere informationer i 'Husorden for Regionspsykiatrien Midt'.
Direkte link til denne side: www.psykiatrien.rm.dk/651258
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.