En sundhedsfaglig kontaktperson er en læge, sygeplejerske, psykolog, pædagog, socialrådgiver eller social- og sundhedsassistent i den klinik eller det afsnit, du er tilknyttet under din behandling.
En sundhedsfaglig kontaktperson har til opgave at sikre sammenhæng i dit behandlingsforløb, uanset om det foregår under indlæggelse eller ambulant (behandling, hvor du ikke er indlagt).
En sundhedsfaglig kontaktperson har et særligt ansvar for:
Sammen med dig at afklare dine behov for og ønsker til behandling og sygepleje
At informere dig om undersøgelse, behandling og sygepleje i behandlingsforløbet
At formidle kontakt til relevante personer
At medvirke til helhed og sammenhæng i behandlingsforløbet
At medvirke til en god overgang til evt. behandling i et andet afsnit
At medvirke til en god udskrivelse eller afslutning på behandlingsforløb
Den sundhedsfaglige kontaktperson kan måske ikke svare på alle dine spørgsmål, men vedkommende vil hjælpe dig med at rette henvendelse til relevante personer.
Hvis du er indlagt, vil du også få tilknyttet en forløbsansvarlig sygeplejerske, der er ansvarlig for at koordinere dit behandlingsforløb under indlæggelsen.
Pårørende
Hvis du giver samtykke, vil den sundhedsfaglige kontaktperson tale med dine pårørende, informere om sygdom og behandling samt lytte til deres erfaringer.
Dine pårørende er altid velkomne til at henvende sig, enten ved besøg eller via telefon, og aftale tid for en samtale.
Hvis du flytter fra ét sengeafsnit til et andet, eller du udskrives og fortsætter med ambulant behandling, får du en ny sundhedsfaglig kontaktperson.
Den sundhedsfaglige kontaktpersons funktion ophører, når dit behandlingsforløb afsluttes.
Din sundhedsfaglige kontaktperson
Forløbsansvarlig sygeplejerske
Navn
Telefonnummer
Kontaktperson
Navn
Telefonnummer
Hvis du er indlagt, er det afsnittets telefonnummer, der er anført.
Hvis den sundhedsfaglige kontaktperson ikke har mulighed for at være til stede, vil en anden medarbejder varetage vedkommendes opgaver. Du vil altid kunne få oplyst, hvornår du kan træffe din sundhedsfaglige kontaktperson.
Behandlingsstedets tlf.:
Dato
Tid
Sted
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.psykiatrien.rm.dk/651254
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.