Regionspsykiatrien Randers tilbyder gå- og løbegrupper til vores patienter. Kom med, hvis du kunne tænke dig at røre kroppen og få frisk luft.
Gå direkte til:
Gå- og løbegrupper
Sådan foregår det
Grupperne er for indlagte og ambulante patienter og kan tilpasses dine ønsker og behov. Der er mulighed for at vælge mellem flere gå- og løberuter. Der er personale på hver rute, uanset om du går eller løber. Du kan gå almindeligt, med stave, løbe eller lære at løbe.
Der er tre forskellige ruter:
Rute 1: 1,5 km
Rute 2: 3 km
Rute 3: 5 km
Hvor og hvornår
Vi mødes på Regionspsykiatrien Randers' parkeringsplads.
Gå- og løbegruppe er hver tirsdag kl. 13-14.00. Vi aflyser kun ved ekstremt dårligt vejr.
Gode grunde til at dyrke motion
Kroppen er skabt til at bevæge sig, og motion er vigtigt for din sundhed. Når du dyrker sport, forbedrer du dit iltoptag, bliver stærkere og styrker både hjerne, lunger, led og knogler.
Med en psykisk lidelse er det især vigtigt, da du kan have en større risiko end resten af befolkning for at udvikle overvægt og sukkersyge, fx på grund af medicin eller livsstil.
Vær aktiv i mindst 30 minutter om dagen med moderat til høj intensitet. Hvis du deler de 30 minutter op, skal aktiviteten mindst vare i ti minutter.
To gange om ugen skal aktiviteten være af høj intensitet i mindst 20 minutter.
Give dig livsglæde, overskud og selvtillid
Forbedre din sociale trivsel og give dig gode oplevelser sammen med andre
Lindre og dæmpe symptomer som angst, depression og stress
Tilmelding
Ambulante patienter tilmelder sig, hør nærmere hos din kontaktperson.
Indlagte patienter møder op efter aftale med kontaktperson i sengeafsnittet.
Direkte link til denne side: www.psykiatrien.rm.dk/652039
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.