At du bliver tvunget til at blotlægge dig og skal lægge alle detaljer i dit liv på bordet. Det er ikke tilfældet. Terapigrupper vil udvikle sig efterhånden som gruppemedlemmerne bliver gradvis mere kendt med hinanden og kan være tillidsfulde overfor hinanden..
At det at være i samme rum som andre mennesker med vanskeligheder vil gøre alle dårligere. Det viser sig tværtimod at det at høre andres problemer og hvordan de oplever dem, vil virke støttende: At du opdager at dine problemer er ligesom andres også kan betyde, at du ikke er alene i verden med din lidelse. Det viser sig også at alle har noget at give til andre: Egne erfaringer, måder at forstå ting på og ikke mindst indlevelse i andres situation.
At folk mister kontrollen i grupper og bliver så forskrækket, at de ikke kan fungere eller måske bliver så aggressive, at det vil virke ødelæggende. Dette hænder meget sjældent, og gruppeterapeuten vil være opmærksom på det og tage ansvaret for at dæmpe gemytterne hvis spændingen i gruppen bliver for høj. Omvendt vil terapeuten have ansvar for at opmuntre gruppen, hvis ting går for langsomt.
At du bliver udstødt eller ekskluderet af andre gruppemedlemmer eller at du bliver forkastet og at du mister dig selv og bliver viljeløst drevet af sted af de andre i gruppen. Dette er bekymringer og ængstelser de allerfleste vil have og noget alle erfarer i større eller mindre grad, når vi skal ind i en ny og ukendt social situation. Det er godt at snakke om denne angst tidlig i gruppen således, at du kan blive forstået og derefter mestre den situation.