Medfølelsesfokuseret terapi
Medfølelsesfokuseret terapi bliver også kaldt Compassion Fokuseret Terapi eller blot CFT. Det er en forholdsvis ny form for terapi, der kan hjælpe mennesker med forskellige psykiske problemer.
I terapien arbejder man ud fra en forståelse af, at det menneskelige sind er et fælles vilkår, som ind imellem gør det udfordrende at være til. Når vi hver især mistrives psykisk, er det altså påvirket af nogle fællesmenneskelige processer, vi ikke selv har valgt.
Sådan foregår det
Medfølelsesfokuseret terapi foregår i en gruppe. Tilbuddet går på tværs af diagnoser. Det vil sige, at du i gruppen vil møde mennesker med forskellige psykiske problemer.
Igennem gruppeforløbet kommer du blandt andet til at træne din evne til:
- at berolige dig selv
- at regulere dine følelser
- at være venligt til stede med det, som er - også når det er svært
- at møde dig selv og andre med medfølelse, forståelse og mod.
I gruppen arbejder vi i fællesskab hen imod en større oplevelse af forbundethed med andre mennesker. Det har nemlig afgørende betydning for vores mentale trivsel og lindring af symptomer.
Gå direkte til:
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.