Psykoedukation om skizofreni
Psykoedukation er læring om egen sygdom og symptomer. Det kan være en vigtig del af din behandling, fordi det kan give en bedre forståelse for dine symptomer.
Video: Sådan foregår psykoedukation
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Sådan foregår det
Psykoedukation foregår i grupper. Du kommer i en gruppe sammen med fem andre, der også har skizofreni/psykoser. I gruppen er der også to behandlere.
Hver gang vi mødes, vil der være et oplæg omkring dagens emne, som vi drøfter i dialog.
Du må meget gerne byde ind med dine spørgsmål og erfaringer – vi forsøger at skabe en tryg og åben atmosfære.
Vi serverer vand, te og kaffe.