"Et bedre liv"-kursus er et trænings- og læringsprogram, hvor du kan blive bedre til at klare livet.
Gå direkte til:
På vej mod et bedre liv
"Et bedre liv"-kursus er et trænings- og læringsprogram, hvor du kan blive bedre til at klare livet. Kurset tager udgangspunkt i dig og dine behov for personlig udvikling. Du vil få den rette støtte og hjælp.
Du arbejder dig frem imod dit eget mål. Et mål kan eksempelvis være udskrivelse, at stoppe et eventuelt hashmisbrug, at blive bedre til at vise følelser eller ikke at blive ked af det og isolere sig.
Sådan foregår det
Vi arbejder med emnet Kommunikation:
At turde sige det, du tænker og føler på en god måde
At indrømme, at du tager fejl
At kunne lytte til hinanden og andres synspunkter
Vi arbejder med emnet Vanskelige situationer:
Hvad kan jeg gøre, når det er svært?
At kunne tale om ubehagelige følelser
At kunne sætte grænser
At kunne spørge om hjælp og modtage kritik
Vi arbejder med emnet Psykisk sygdom og misbrug:
At turde tale om psykiske symptomer
At selv kunne passe sin medicin og håndtere bivirkninger
Risiko for hashmisbrug og selvmedicinering
Vi arbejder med emnet Fritid, venskaber og beskæftigelse:
Gode fritidsaktiviteter
Venskaber
Arbejde
Hvor og hvornår
Kurset afholdes på Sengeafsnit 3 (R3) torsdage kl. 10.00-11.00. Kurset er cirka 14 gange.
Du får et kursusbevis, når du har gennemført kurset. Der vil hver gang blive serveret franskbrød og pålæg.
Tovholder
Tovholderne er Lis Halwas, Eva Andreasen og Irene Schwalbe.
Kontakt
Adresse
Sengeafsnit R3
Retspsykiatrisk Afdeling
Aarhus Universitetshospital Psykiatrien
Tyge Søndergaards Vej 26, Indgang L, 8200 Aarhus N
Direkte link til denne side: www.psykiatrien.rm.dk/659314
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.