Brug for nogen at tale med?
Tilbud til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndom og ungdom.
For mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen er hverdagen ofte præget af svære følelser og tanker, der dukker op i tide og utide. Senfølger viser sig som både fysiske, psykiske og sociale problemer i livet som voksen, og kan være meget smertefulde.
Her finder du en liste over tilbud i Region Midtjylland, som henvender sig til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen. Der er forskel på de enkelte tilbud, ligesom der er forskel på de behov, man har for samtale og støtte til at forstå sig selv og leve med senfølger.
På området findes der frivillig rådgivning, selvhjælpsgrupper, psykoterapi og psykologbehandling. Du har derfor mulighed for at vælge den støtte eller behandling, der passer til dit behov.