Safewards betyder trygt/sikkert afsnit. Ved at arbejde med denne metode kan patienter og personale i fællesskab gøre afsnittet til et mere sikkert og trygt sted
Gå direkte til:
Safewards
Om Safewards
Safewards er en engelsk metode til at nedbringe risikoen for konflikter og tvang på psykiatriske afdelinger. Metoden er udviklet på baggrund af 20 års forskning i konflikter og tvang på psykiatriske afdelinger. Det er bevist, at metoden kan nedbringe konflikter og tvang.
Metoden består blandt andet af 10 tiltag, der tilsammen er med til at gøre afsnittet til et mere sikkert, trygt og rart sted at være - både for patienter og personale.
De 10 tiltag
På hvert afsnit findes beskrivelser af patienter og medarbejdere.
Træet, hvor patienter hænger positive udskrivelseshilsner til medpatienter.
Der findes en række ikke-medicinske metoder, der kan afhjælpe uro.
Personale og patienter afklarer i fællesskab gensidige forventninger til hinanden. Der laves herefter en plakat med resultatet.
Vi taler til hinanden med milde ord.
Vi forsøger i fællesskab at finde en løsning på problemer og konflikter, så de ikke optrapper.
Personalet har fokus på at fortælle noget positivt om hver enkelt patient, når der gives rapport.
Når der har været en krise/uro i afsnittet, taler personalet med de involverede patienter om det.
Personalet er opmærksomme på og støtter patienter, der har fået eller venter på at få dårlige nyheder.
Vi arrangerer møder, der støtter patienter i at hjælpe hinanden.
Spørg gerne personalet, hvis du vil vide mere om Safewards.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.psykiatrien.rm.dk/688660
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.