Siden beskriver, hvad ECT er, hvordan din behandling kommer til at foregå, og hvilke bivirkninger der kan være ved behandlingen.
Vi håber, at siden kan være en hjælp til, at du og dine pårørende kan blive klogere på ECT.
ECT er en forkortelse for Electroconvulsive Therapy, det vil sige krampebehandling fremkaldt af elektrisk strøm.
ECT er en sikker og effektiv behandling mod nogle psykiske sygdomme - især svære depressioner og manier. ECT har været anvendt i mere end 60 år. Tidligere brugte man betegnelsen elektrochok.
Behandling med ECT foregår ved, at hjernen påvirkes med en svag elektrisk strøm, så der opstår et kort krampeanfald. Man er i bedøvelse under behandlingen og oplever derfor ingen smerter eller ubehag.
ECT virker som regel hurtigt. Mange oplever bedring allerede efter få behandlinger.
ECT bliver oftest givet til personer, der lider af svær depression eller mani.
ECT kan også bruges til at behandle svære psykoser hos personer med skizofreni, skizoaffektive lidelser, katatoni og til at behandle forvirringstilstande (delirium).
ECT gives ofte, når:
- Anden behandling ikke har virker tilstrækkeligt
ECT gives ofte til personer, der ikke har fået det bedre af hverken psykoterapi eller medicin. Det er ofte patienter med svære depressioner.
- Der er brug for hurtig bedring (fx ved risiko for selvmord)
Både medicin og psykoterapi kan tage flere uger eller måneder om at virke. I modsætning hertil virker ECT som regel meget hurtigt. Allerede efter få behandlinger mærker mange personer en bedring. Derfor bliver ECT ofte brugt til patienter, der har akut brug for at få det bedre. Det kan fx være en person med svær depression, som er i stor risiko for at begå selvmord.
- Andre behandlingsformer er for risikable
For nogle personer er det mindre risikabelt at blive behandlet med ECT end med medicin. Det kan fx være en ældre person, som pga. en hjertelidelse ikke kan tåle medicinen.
- Man tidligere har opnået gode resultater med ECT
Hvis en person tidligere har haft god effekt af ECT, vil vedkommende ofte foretrække ECT-behandling, hvis han eller hun bliver syg igen.
ECT stimulerer forskellige områder af hjernen, som er påvirket af sygdom. Forskellige videnskabelige studier viser, at ECT også øger dannelsen af nye hjerneceller.
Serie af behandlinger
ECT gives som en serie af behandlinger. Hvor mange behandlinger, du skal have afhænger blandt andet af din diagnose. Hvis du har en depression, vil du typisk få 8 til 14 behandlinger.
Du vil som regel få behandling 2-3 gange om ugen.
Din behandling bliver varetaget af et behandlingsteam, der er specialiseret i ECT. Teamet består af plejepersonale, narkosepersonale og en psykiater.
Inden behandlingen skal du have en forundersøgelse, hvor der blandt andet skal tages blodprøver og hjertekardiogram. Du skal også tale med en narkoselæge, da du skal bedøves inden behandlingen.
- Faste
Du må spise og drikke indtil kl. 2.30 før din behandling. Herefter skal du faste, og du må hverken indtage mad eller drikke.
Der kan være særlige fasteregler for din afdeling. I så fald vil personalet oplyse dig herom.
- Medicin
Nogle former for medicin må du gerne tage inden behandlingen, andre skal du vente med til efter behandlingen. Spørg din behandler, hvad der gælder for dig. Morgenmedicin må tages med en lille mundfuld vand, ikke mere.
- Rygning
Det er bedst at undgå rygning før behandlingen, men rygning forhindrer dog ikke, at du kan få behandlingen.
OBS: Det er meget vigtigt, at du overholder reglerne for indtagelse af mad og drikke. Hvis ikke kan det øge risikoen for komplikationer, når du skal have bedøvelse.
På afdelingen bliver du modtaget af personalet og gjort klar til bedøvelse:
- Du får lagt et drop, som skal bruges, når du skal have bedøvelse.
- EEG-elektroder anbringes på dit hoved. EEG-elektroderne måler aktiviteten i din hjerne.
- Du får en lille klemme på fingerspidsen. Den måler iltniveauet i dit blod.
- Det kan også være, at du skal have en blodtryksmanchet på din ene overarm (måler dit blodtryk) og EKG-elektroder på din brystkasse (måler din hjerterytme).
- Når elektroder m.m. er på plads, får du sprøjtet bedøvelse ind gennem droppet. Du falder i søvn efter få sekunder.
- Når du sover, får du et muskelafslappende middel gennem dit drop. Du får også placeret en tandbeskytter mellem dine tænder for at skåne dem.
Når du sover fuldstændig, og dine muskler er helt afslappede, starter selve behandlingen:
- Elektroder placeres i din hårbund, og du får tilført svag elektrisk strøm i ganske få sekunder.
- Strømmen stimulerer din hjerne til at fremkalde et kort krampeanfald.
Strøm tilføres kun i et kort øjeblik. Man kan forestille sig det som et blink med en lommelygte.
Du bliver kørt på opvågningsstuen, hvor personalet holder øje med dig. Du vil typisk kunne forlade opvågningsstuen efter 30 til 60 minutter.
Din koncentrationsevne, reaktionsevne, hukommelse og dit overblik kan være nedsat i behandlingsperioden. Derfor må du ikke køre bil, knallert, cykel eller lignende i hele den periode, hvor du får en serie ECT. Din læge vil vurdere, hvornår du er klar til at køre igen.
Hvis du får forebyggende ECT, må du ikke køre bil den dag, hvor du får behandling.
Ligesom med andre former for behandling, er det forskelligt fra person til person, hvilke bivirkninger man oplever ved ECT.
De mest almindelige bivirkninger er:
- Forvirring
Forsvinder som regel efter en times tid.
- Hovedpine
Kan afhjælpes med et let smertestillende lægemiddel (fx Panodil).
- Ømhed i musklerne
Kan afhjælpes med let smertestillende medicin.
- Påvirkning af korttidshukommelsen
I den periode, hvor du får ECT, kan din indlæringsevne være nedsat. Det betyder, at du har sværere ved at gemme informationer i hjernen. Du kan derfor få svært ved at huske ting, der er foregået, mens du er i gang med en serie ECT-behandlinger. Nogle oplever stort set ikke påvirkning af korttidshukommelsen, mens andre er meget generet af det. Påvirkning af korttidshukommelsen varer typisk kun kort tid, som regel et par uger til en måned efter endt behandling.
- Påvirkning af langtidshukommelsen
Det kan være, at du glemmer begivenheder, som ligger længere tilbage i tiden. Det vil typisk være begivenheder, der fandt sted i ugerne eller månederne før din behandling. I sjældne tilfælde kan det også være noget, der fandt sted i årene før. For de fleste bliver langtidshukommelsen bedre, når behandlingen er slut. Nogle bliver dog ved med at have enkelte "huller" i hukommelsen. I meget sjældne tilfælde har man set mere omfattende hukommelsestab.
Hukommelsestab ses også hos mennesker med psykisk sygdom, der aldrig har fået ECT. Det er derfor uvist, om hukommelsestab skyldes ECT eller selve sygdommen.
ECT er en meget sikker behandlingsform, som har været anvendt i mere end 60 år. Det er altid din læge, der i samråd med narkoselægen afgør, om der er en risiko forbundet med netop din behandling.
Giver ECT hjerneskade?
Der er forsket rigtig meget i ECT, og der er intet, som tyder på, at behandlingen kan forårsage hjerneskade. Tværtimod tyder den omfattende forskning på, at ECT er med til at skabe nye hjerneceller.
For at undgå tilbagefald efter ECT, er det vigtigt, at du fortsætter i behandling.
Tal med din læge om, hvilken forebyggende behandling, der er den bedste for dig.
Det mest almindelige er at få medicin, som forebygger tilbagefald, men det kan også være, at du vil have gavn af forebyggende behandlinger med ECT.
Spørg din læge eller kontaktperson, hvis du har flere spørgsmål til behandling med ECT.
Sofie fortæller om at få ECT-behandling
Videoen er produceret af psykiatrien i Region Midtjylland.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Denne side er opdateret januar 2022.
Senest revideret af: Elisabeth Tehrani, overlæge, Afdeling for Depression og Angst, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.
Direkte link til denne side: www.psykiatrien.rm.dk/760358
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.
