De hyppigste symptomer på ADHD kan opdeles i tre hovedområder:

• Opmærksomhedsforstyrrelse
• Hyperaktivitet
• Impulsivitet.

Symptomer på ADHD kan vise sig forskelligt fra barn til barn. Mens nogle børn fx primært har opmærksomhedsvanskeligheder, kan andre være meget hyperaktive eller impulsive. 

Symptomer på ADHD kan også forandre sig over tid - således ses det ofte, at hyperaktiviteten aftager med alderen.

Herunder kan du se en liste over de typiske symptomer.

Opmærksomhedsvanskeligheder

• Koncentrationsbesvær
• Glemsomhed
• Bliver nemt distraheret
• Forvirret
• Svingende energiniveau
• Følelse af at være uoplagt

Impulsivitet

• Frembrusende
• Utålmodig
• Afbryder andre
• Hurtig
• Overfladisk
• Spændingssøgende

Hyperaktivitet

• Rastløs
• Urolig
• Hektisk
• Piller ved ting
• Har svært ved at sidde stille i længere tid

For at hjælpe et barn med ADHD er det vigtigt, at der sættes ind både i forhold til barnet selv, familien, skole/daginstitution og/eller andre, der er omkring barnet.

Behandlingen af ADHD deles ind i tre områder:
• Psykoedukation (viden om ADHD)
• Pædagogiske tiltag
• Medicinsk behandling

Psykoedukation

Det er vigtigt, at barnet, forældrene, lærere/pædagoger og evt. øvrigt netværk ved, hvad ADHD er, hvordan det viser sig og hvilken støtte, der kan hjælpe barnet i dagligdagen.
Jo bedre man forstår barnets udfordringer, jo bedre kan man forstå, hvorfor barnet reagerer, som det gør. På den måde kan man få øje på, at når barnet siger nej, er det måske ikke fordi han ikke vil, men fordi han har brug for mere hjælp til noget. Eller når han bliver vred, er det måske ikke fordi han bare er på tværs men fordi, at han er overbelastet. På den måde kan man hjælpe på vej og undgå, at barnet får skæld ud, hvilket højner barnets selvværd.

Pædagogiske tiltag

Det er vigtigt for barnet, at der både hjemme og i skolen laves rammer, der tager hensyn til barnets udfordringer.

Helt overordnet har et barn med ADHD behov for tydelig struktur og forudsigelighed, og at der er fokus på, at barnet ikke at blive overbelastet af sanseindtryk. Der kan fx være behov for mere tydelige forklaringer, tydeligere planer for, hvordan man gør ting, små pauser, og mere hjælp til at huske undervejs.

De pædagogiske tiltag er meget vigtige for, at barnet ikke bliver overbelastet.

Medicinsk behandling

Det er ikke alle med ADHD, der har brug for medicinsk behandling. En del vil blive afhjulpet af psykoedukation og pædagogiske tiltag. Men hos børn, der har moderat til svær ADHD kan der være behov for, at der også behandles med medicin.
Det er dog vigtigt, at der først afprøves med pædagogiske tiltag, og at de pædagogiske tiltag fortsætter efter, at der påbegyndes medicinsk behandling.

Medicin er således en del af en samlet behandling og bør ikke stå alene.

Hjælp og behandling for ADHD foregår både ude i hjemmet, skolen og fritidstilbud, mens den medicinske behandling startes op i børne- og ungdomspsykiatrien.

Psykoedukation

Efter udredning i psykiatrien tilbydes barnet og forældrene ofte et kort forløb med psykoedukation. Derudover findes der kurser igennem ADHD-foreningen, og kommunerne har forskellige tilbud.

Pædagogiske tiltag

Skole/PPR og socialforvaltningen er vigtige i forhold til at få lavet de tiltag, der skal til i samarbejde med familien.

Medicinsk behandling

Medicin mod ADHD startes op under konsultation på en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling eller hos en privatpraktiserende børne- og ungdomspsykiater. Hos mange patienter overgår medicinopfølgningen med tiden til egen læge.

Man har kendt til medicinsk behandling for ADHD i mindst 50 år, og igennem de sidste årtier har vi fået meget mere viden på området. Der er lavet mange studier af medicinen på børn og unge, så der er meget viden om medicinens virkning og bivirkninger. Samtidig er der igennem årene kommet flere lægemidler til, så der er flere muligheder for at tilrette behandlingen til det enkelte barn.

Overordnet kan man sige, at medicin mod ADHD - sammen med pædagogiske tiltag, er en meget effektiv behandling. Samtidig er det en behandling, hvor der ikke er påvist alvorlige bivirkninger på sigt.

Da der ses flere bivirkninger og ofte dårligere effekt hos de yngste børn, anbefaler Sundhedsstyrelsen som udgangspunkt ikke medicin til førskolebørn (0-6 år).

Det er meget forskelligt fra barn til barn, hvilken medicin, der virker bedst, hvilke bivirkninger der ses og således, hvilket lægemiddel, der passer bedst til den enkelte barn. Derfor kan det godt tage noget tid at finde frem til den medicin, der passer bedst til det enkelte barn.

Der er forskel på:
• Hvilken medicin, der virker bedst på det enkelte barn.
• Hvor godt barnet tåler medicinen (bivirkninger).
• Hvor hurtigt medicinen omsættes i kroppen, og derved hvor hurtigt effekten opnås.
• Hvor store doser, der er behov for.
• Hvor stor en del af dagen, der er behov for at være dækket ind af medicin.

Inden opstart

Når et barn får en ADHD diagnose tages der stilling til:
• om de pædagogiske tiltag er tilstrækkeligt afprøvede.
• om barnets symptomer er så svære, at der er behov for medicin.
• om barnet får tilstrækkelig støtte i skole og hjemmet.

Hvis der påtænkes medicin, indkaldes du som forælder sammen med dit barn til en opstartssamtale, hvor I får information om medicinen.

Inden dit barn kan begynde i medicinsk behandling, skal barnet undersøges af en læge, der bl.a. spørger til barnets helbred, tjekker blodtryk og puls og måler højde og vægt. Nogle gange skal der også tages et hjertekardiogram (EKG) inden opstart. Det tager ganske kort tid og gør ikke ondt.

Opstart

Sygeplejersken eller lægen fortæller om den medicin dit barn skal have, hvad den kan virke på, og hvilke bivirkninger man skal være opmærksom på. Der udleveres en optrapningsplan, og der laves aftale for opfølgning.

Opfølgning

Der aftales ofte opfølgning pr. mail eller telefon efter 2-4 uger, hvor du som forælder kan oplyse om bivirkninger og/eller begyndende effekt. Ved eventuelle bivirkninger justeres optrapningsplanen.

Dit barn indkaldes til medicinkontrol efter 2-3 måneder, hvor der tages stilling til, om han eller hun tåler medicinen, og om der er effekt. Her lægges også vægt på, hvordan det går dit barn i skolen.

Hvis dit barn tåler medicinen, og der er god effekt, vil han eller hun fortsætte behandlingen og indkaldes til medicinkontrol hvert halve år. Hvis ikke medicinen fungerer, laver behandleren justeringer eller udskifter lægemidlet.

Når behandlingen har været stabil i en periode, kan dit barn ofte overgå til videre medicinopfølgning hos egen læge. Andre børn har behov for at blive fulgt i børne- og ungdomspsykiatrien i en længere periode.

Nogle gange er der børn, der ikke tåler medicinen, eller ikke har effekt af nogen af lægemidlerne, og hvor man må opgive medicinsk behandling eller evt. vente til, at barnet er lidt ældre og måske bedre kan tåle behandlingen.

Hvorfor måles blodtryk og puls?
• ADHD-medicin kan i nogle tilfælde give lidt højere blodtryk og puls. Det har normalt ingen betydning, men hvis det bliver for højt, eller barnet oplever symptomer, kan det blive nødvendigt at stoppe behandlingen, sætte dosis ned eller skifte medicin.

Hvorfor måles højde og vægt?
• ADHD-medicin kan give nedsat appetit, så det er vigtigt, at vi følger op på, at dit barn vokser som det skal, selvom det får medicin.
• Hvis lægen finder en påvirkning af væksten, kan medicinen udskiftes eller stoppes.

Man ved, at mennesker med ADHD har nedsat mængde og funktion af signalstofferne dopamin og noradrenalin nogle bestemte steder i hjernen. Den ubalance giver problemer med koncentration, impulsstyring og uro. ADHD-medicin går netop ind og øger mængden eller funktionen af dopamin og noradrenalin i bestemte områder i hjernen.

Ikke-døgndækkende medicin

Fælles for lægemidlerne i denne gruppe er, at de virker ca. 20-60 min. efter, at barnet tager pillen. De korttidsvirkende lægemidler virker 3-4 timer, og depotmedicinen virker fra 6-12 timer.

Nogle børn har kun brug for at være dækket ind af medicin i skoletiden og klarer sig fint i fritiden eller hjemme uden medicin. Modsat har andre børn brug for også at være dækket senere på dagen.

Samtidig er det meget forskelligt fra barn til barn, hvor hurtigt man omsætter medicinen. Derfor kan den samme medicin virke i længere tid hos nogle børn, mens andre børn ikke får en lige så langvarig effekt.

Nogle børn har derfor brug for at tage medicin flere gange om dagen for at være ordentlig hjulpet, mens andre børn kan nøjes med en enkelt gang.

Ikke-døgndækkende medicin:

Korttidsvirkende (virker 3-4 timer)
• Ritalin, Motiron, Medikinet
• Attentin

Depotmedicin
• Ritalin Uno, Medikinet CR, Equasym (virker 6-8 timer)
• Concerta/Methylphenidate (virker 8-10 timer)
• Elvanse (virker 10-12 timer)

Døgndækkende medicin

• Strattera/Atomoxetin
• Intuniv/Guanfacin

Bivirkninger

Der er forskel på bivirkningerne ved de forskellige lægemidler. Mange af lægemidlerne kan give mindre appetit og nogle gange kvalme.

Nogle børn kan få påvirket humør eller opleve aggression, mens andre børn får bedre humør og mindsket aggression. Ligeledes kan noget medicin forværre angst, og andet kan mindske angst. Nogle børn kan få påvirket deres søvn af medicinen, mens andre børn sover bedre, når de er i behandling.

Børn, der har tendens til tics kan nogle gange opleve at få flere og mere udtalte tics. Modsat kan tics’ne også blive færre, når man kommer i behandling.

Blodtryk og puls kan øges en smule, men det er oftest uden betydning.

Døgndækkende medicin

De døgndækkende lægemidler Strattera og Atomoxetine påvirker i mindre grad appetitten. Intuniv er helt forskellig fra de andre lægemidler: den sætter puls og blodtryk lidt ned og giver ofte øget appetit.

Ofte aftager bivirkningerne, når barnet vænner sig til behandlingen, men andre gange kan det være nødvendigt at skifte medicin pga. bivirkninger.

Oftest starter man op med et af de ikke-døgndækkende lægemidler. Disse lægemidler er de mest velkendte, og nogle af dem er billigst. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man som udgangspunkt starter med bestemte typer af ikke-døgndækkende medicin.

Nogle gange kan man vælge Strattera/Atomoxetine først. Det er især hos børn med meget angst, tics eller børn, der har brug for døgndækning, at man starter ud med Atomoxetine.

Der skal således en individuel vurdering til hver gang ift., hvilket lægemiddel, behandleren vurderer vil være bedst for det enkelte barn.

Nogle af lægemidlerne er piller. Andre er kapsler, der kan åbnes, hvor indholdet drysses ud på mad eller væske, og nogle helt tredje lægemidler findes i flydende form.

Man kan få tilskud fra Lægemiddelstyrelsen til medicinen. Behandlende læge ansøger om tilskud enten inden opstart for de dyre lægemidler, eller efter opstart for de billigere.

Noget af den medicin, som bruges til behandling af ADHD, kan misbruges, hvis man tager det i meget større doser, end lægen har ordineret. Da medicinen kan misbruges, kontrollerer myndighederne nøje, hvor meget der udskrives til den enkelte patient. Det er vigtigt, at I som forældre opbevarer medicinen forsvarligt, indtil jeres barn selv bliver gammel nok til at administrere det.

Nogle forældre frygter, at medicin mod ADHD kan skabe en senere afhængighed af alkohol eller stoffer hos deres barn. Det er der intet, der tyder på. Mange undersøgelser viser faktisk, at medicinsk behandling af ADHD kan være med til at mindske risikoen for, at man senere udvikler et misbrug af stoffer eller alkohol.

ADHD og alkohol

ADHD-medicin kan i visse tilfælde påvirke effekten af alkohol. Unge, der får medicin mod ADHD, bør derfor være ekstra forsigtige med at drikke alkohol.

Mange kan have brug for medicin også når de bliver unge og voksne. Andre kan vokse fra behovet for medicin.

Ved opfølgningssamtalerne taler man om, hvorvidt der stadig er brug for medicin. 
Hvis en ung gerne vil prøve, om han kan klare sig uden medicin, eller hvis forældrene tænker, at de gerne vil se, hvordan barnet har det uden medicin, anbefales det, at man drøfter det med sin behandler.

Ofte vil man aftale en medicinpause på 1-2 måneder og sammen vurdere, hvordan det går.

Mange børn og unge kan få hjælp af ADHD-medicin. Det er vigtigt, at behandlingen kombineres med pædagogiske tiltag, og tæt opfølgning for at vurdere effekt og bivirkninger. Det er også vigtigt løbende at få taget stilling til, om behandlingen skal justeres, eller om barnet med tiden evt. kan klare sig uden medicin.