Kognitiv terapi kan foregå individuelt eller i gruppe. Når du starter i terapi, får du en fast terapeut, som vil følge dig gennem hele forløbet. Han eller hun vil typisk benytte sig af nogle af de metoder, der er beskrevet herunder.
Psykoedukation
Psykoedukation er som regel første del af din behandling. I psykoedukation lærer du om din sygdom. Du bliver klogere på sygdommens årsager, dine symptomer, dit sygdomsforløb og dine behandlingsmuligheder.
Problem– og målliste
Efter psykoedukation vil du typisk lave en problem- og målliste i samarbejde med din terapeut. Listen skal indeholde dine mest generende problemer og symptomer. Ud fra listen fastsætter I nogle konkrete mål for terapien. Målene skal være realistiske i forhold til den tid, I har til rådighed. Og de skal medføre, at dine problemer bliver væsentligt mindre. Hovedformålet med problem- og mållisten er, at du og din terapeut har en fælles forståelse af, hvad I arbejder hen imod. Når du har nogle konkrete mål, er det også nemmere at se de forbedringer, som sker undervejs.
Eksempel: En mand, der på grund af panikangst undgår at køre med bus, kan have som mål, at han igen skal begynde at tage bussen om morgenen.
Registrering
I starten af terapien arbejder du og din terapeut på at få et overblik over omfanget af de problemer, I vil arbejde med. I kan for eksempel registrere, i hvilke situationer dine problemer opstår, og hvordan du reagerer i de situationer. Det giver et godt udgangspunkt for at planlægge det videre forløb.
Analyse og omstrukturering
Analyse og omstrukturering er en af de grundlæggende metoder i kognitiv terapi. Formålet er, at du i bestemte situationer skal lære at identificere og skelne mellem dine tanker, din adfærd, dine kropslige fornemmelser og dine følelser. Ofte viser det sig, at dine tanker er overdrevent negative og pessimistiske. Du kan derfor arbejde med at ”omstrukturere” dine negative tanker til mere realistiske og hjælpsomme (alternative) tanker. Hvis du ændrer dine tanker, vil du – som vist på den kognitive diamant – også kunne ændre din adfærd. På den måde får du også færre ubehagelige følelser og kropslige fornemmelser (symptomer).
Mange af vores tanke- og adfærdsmæssige mønstre har været til stede siden barndommen og er derfor meget indgroede. Den slags mønstre kan man ikke ændre fra den ene dag til den anden. Det kræver ofte, at man arbejder intensivt med dem i en længere periode.
Eksempel: En ung kvinde med depression er overbevist om, at hendes venner ikke kan lide hende mere. Når hun er sammen med dem, fokuserer hun kun på tegn på, at de er trætte af hende. Dette fokus gør, at hun slet ikke ser vennernes støtte og omsorg for hende. Hun bliver endnu mere trist og begynder at isolere sig. Ved at omstrukturere sine tanker og begynde at fokusere på, at hendes venner gerne vil hjælpe hende, kan kvinden bedre se tegnene på dette. Hun kan bedre tage imod hjælp fra vennerne og undgå at isolere sig. På den måde kan ændringen af tankerne gøre, at kvinden bliver mindre trist.
Hjemmearbejde
Når du går i kognitiv adfærdsterapi, vil du opleve at få hjemmearbejde i mellem terapisessionerne. Hjemmearbejdet udspringer som regel af de ting, du har arbejdet med i terapien. Hjemmearbejdet giver dig ny viden, som du kan bruge i din næste terapisession.
Eksponering og responshindring
Eksponering og responshindring er en metode som især bruges ved angstlidelser og OCD. Når man udsætter sig for de ufarlige situationer, som giver angst, reagerer kroppen helt automatisk sådan, at angsten aftager, hvis man bliver i situationen. Samtidig med dette får man afkræftet tankerne om, at der er tale om en farlig situation.
Eksempel: En kvinde med OCD er bange for at blive smittet med bakterier. Når hun har været ude, skifter hun alt sit tøj og tager et langt bad, så snart hun kommer hjem. Hun får den hjemmeopgave, at hun skal forlade sit hjem mindst en gang hver dag (eksponering). Når hun kommer hjem, skal hun efterhånden lære at undlade tøjskift og bad (responshindring). Dette kan gøres gradvist, sådan at hun efterhånden gør badet kortere og lader være med at skifte tøj. Efterhånden vil hun opleve, at hendes angst og ubehag ved at undlade badet bliver mindre og mindre. Det vil også medføre, at hun bliver i stand til at færdes mere frit udenfor hjemmet.
Videre forløb
Ved terapiens afslutning arbejder du og din terapeut med forebyggelse af tilbagefald af symptomer. I laver et resume af, hvad I har arbejdet med, og hvilke ændringer og mål, du har opnået. På baggrund af dette kan I lave en plan for, hvad du skal arbejde videre med på egen hånd, og hvad du kan gøre, for at undgå tilbagefald af symptomer.