Hvis du har en bipolar lidelse, kan du opleve unaturligt store udsving i energi og humør. Du kan have gentagne sygdomsperioder med mani, hypomani, depression og/eller blandingstilstand. Det kan du læse mere om på vores side om bipolar lidelse hos voksne.

Medicin mod bipolar lidelse - stemningsstabiliserende medicin - kan forebygge og behandle depression, mani og blandingstilstande hos de fleste. Der findes mange forskellige slags medicin, som kan bruges enkeltvis eller i kombination.

De enkelte former for medicin stabiliserer aktiviteten i forskellige signalsystemer i hjernen. Nogle former for medicin er bedre til at forebygge depression end mani – og omvendt. Fordi medicinen virker på forskellig vis, er der også forskellige bivirkninger.

Din behandling bliver tilpasset ud fra dit sygdomsforløb og dine ønsker. Din læge kan fortælle dig om fordele og ulemper ved forskellige typer medicin. På den måde er du bedre klædt på til at træffe beslutningen om, hvilken behandling du ønsker.

Man kan ikke på forhånd sige med sikkerhed, hvilken medicin der hjælper dig bedst. Man kan heller ikke vide, præcis hvilke bivirkninger du måske vil opleve. Det kan derfor være nødvendigt at prøve flere former for medicin, før du sammen med din læge finder frem til den medicin, der passer bedst til dig.

Litium har forebyggende og helbredende effekt på både depression og mani.

Litium i for høje doser kan være skadeligt for nyrerne. Derfor er det meget vigtigt, at dosis af litium passer til dig. Når du starter i behandling, får du derfor taget regelmæssige blodprøver i de første 4 uger. Når du sammen med din læge har fundet frem til den rette dosis for dig, er det fortsat nødvendigt at kontrollere behandlingen med en blodprøve cirka 1-4 gange årligt. Her sikres det, at dine nyrer fortsat tåler mængden af litium. Samtidig bliver dit stofskifte kontrolleret, fordi det i nogle tilfælde kan blive påvirket af behandlingen. Hvis det sker, kan du få et tilskud af stofskiftehormon sammen med litium.

Vær opmærksom på

Det er vigtigt, at du hele tiden får den rette dosis, da litium i for store doser kan være farligt. Kontakt altid din læge, hvis du oplever symptomer som sløvhed, muskeltrækninger (fx usikker gang) og utydelig tale.

Læs mere om, hvad du skal være opmærksom på sundhed.dk

Bivirkninger

Det er ikke alle, der får bivirkninger af behandling med litium, men mange får lette bivirkninger. Hyppigst ses let rysten på hænderne, øget tørst eller tendens til tynd mave. Nogle tager lidt på i vægt eller får mere uren hud. Generende bivirkninger kan i nogle tilfælde behandles med medicin mod bivirkninger.

Husk væske

Når du er i behandling med litium, skal du sørge for at drikke regelmæssigt. Glemmer du at drikke væske, bliver koncentrationen af litium i dit blod for høj. Kontakt altid din læge, hvis du har høj feber eller sveder meget (fx pga. høje temperaturer/hedebølger). Det kan nemlig have betydning for din dosis af litium.

Smertestillende medicin

Vær opmærksom på, at nogle former for smertestillende medicin (fx ipren/ibuprofen) kan påvirke din dosis af litium.

Antiepileptika er medicin, som man i mange år har brugt til at behandle epilepsi. I dag ved man, at medicin mod epilepsi også kan være med til at forebygge og behandle bipolar lidelse.

Der findes flere typer medicin, som har forskellige fordele og ulemper. Nogle er bedst til at forebygge og behandle manier eller blandingstilstande, mens andre er bedst til at forebygge og behandle depressioner. Nogle former for medicin virker nærmest med det samme, mens andre former skal trappes langsomt op til virksom dosis over mange uger.

De hyppigst anvendte lægemidler er lamotrigin og valproat.

Lamotrigin:

• Har få bivirkninger, men skal trappes langsomt op til virksom dosis over 6 – 10 uger.
• Når du er i behandling med lamotrigin, er der en meget lille risiko for, at du kan udvikle den meget sjældne, men alvorlige hudlidelse Toksisk epidermal nikrolyse. Kontakt derfor din læge, hvis du udvikler udslæt efter at være startet i behandling med lamotrigen.

Valproat:

• Virker allerede efter få dage, men har hyppigere bivirkninger som f.eks. træthed.
• Når du er i behandling med valproat, er der en lille risiko for, at du kan udvikle leverbetændelse. Kontakt din læge, hvis du oplever symptomer på leverbetændelse som sløvhed, kvalme, opkastninger, diarré, smerter i maveregionen, evt. gulsot. Et symptom kan også være, at medicinen ikke virker som ønsket.
• Du vil løbende få taget blodprøver for at kontrollere dine levertal. I det første år, efter du er startet i behandling med valproat, får du taget blodprøver fire gange årligt.

Antipsykotika er oprindeligt udviklet til behandling af psykoser, men kan også bruges til at forebygge og behandle udsving i bipolar lidelse. Nogle former for medicin kan man bruge til at behandle manier, andre depression og blandingstilstande, mens andre virker på angst og søvnproblemer.

Hvilken medicin og hvilken dosis, der passer til dig, finder din læge frem til i samarbejde med dig.

De forskellige antipsykotika kan have forskellige bivirkninger. Nogle kan give stivhed i musklerne eller rysten ( som eventuelt kan behandles med medicin mod bivirkninger). Andre kan give øget appetit eller ændringer i kroppens omsætning af sukker og fedtstoffer.

Ofte vil bivirkningerne afhænge af dosis. Mens en relativt lille dosis kan have forebyggende effekt, vil der ofte være behov for en højere dosis til at behandle akut mani eller blandingstilstand. Derfor kan man nogle gange vælge at acceptere visse bivirkninger i en begrænset periode for at blive hurtigere rask af fx en mani.

• Litium og antiepileptika fås kun som tabletter, der skal indtages en eller to gange om dagen.
• Antipsykotika fås som almindelige tabletter. Nogle fås også som smeltetabletter, der opløses, når man lægger dem på tungen. Enkelte lægemidler kan fås som en opløsning, man kan drikke.
• Flere former for antipsykotika fås også som ’depotmedicin’. Det vil sige en langtidsvirkende indsprøjtning, der gives hver anden til ottende uge. Depotmedicin kan være en god ide, hvis du gerne vil være fri for at tage medicin til daglig, eller hvis du har svært ved at huske at tage dine tabletter.

Nogle typer af medicin bør ikke indtages under graviditet. Tal med din behandler, hvis du planlægger at blive gravid.

Vær opmærksom på: Valproat

Hvis du tager valproat under en graviditet, kan det skade dit ufødte barn alvorligt. Tal derfor straks med din læge, hvis du overvejer at få et barn. Brug altid effektiv prævention, når du tager valproat. Og stop ikke med at bruge prævention før du har talt med lægen. Stop aldrig med at tage valproat, før du har aftalt det med din læge, da din sygdom ellers kan blive forværret.

Podcast

Tip: I podcasten 'Mødregruppen' fortæller Nanna, der har en bipolar lidelse, om sin graviditet – herunder brug af medicin. Podcasten er produceret af psykiatrien i Region Midt.

 #2: Mødregruppen (podbean.com)

Det anbefales at fortsætte med medicin for at forebygge nye sygdomsperioder. Den forebyggende behandling er mangeårig og kan være livslang.

Nogle har et stort ønske om at blive fri for medicin. Drøft det altid med din læge - sammen kan I opveje fordele mod ulemper ved behandlingen. På den måde kan I afklare, om din behandling virker som den skal, eller om den bør ændres eller helt stoppes.

Mange finder med tiden frem til en behandling, som de er så tilfredse med, at de fortsætter i mange år eller måske hele livet igennem.

• Behandling af bipolar lidelse
• Gode råd til dig, der lever med en bipolar lidelse
• Gode råd til dig, der er pårørende til en voksen med bipolar lidelse