Vi har alle en personlighed. Den består af en række karaktertræk. De kommer til udtryk den måde vi oplever, tænker, reagerer, og udtrykker følelser på. Personligheden er samtidig udtryk for den måde, personen ser sig selv i forhold til andre. Det kaldes vores selvbillede.

Personligheden dannes i løbet af de første 10-12 leveår. I de år har relationer stor betydning for, hvordan personligheden udvikles.

Har du en personlighedsforstyrrelse, har du forstyrrelser i personligheden. Det vil sige, at der er en forstyrrelse i den måde, du oplever, føler, tænker, reagerer og handler på. Der findes forskellige personlighedsforstyrrelser. Bl.a. ængstelig-evasiv, emotionel ustabil og narcissistisk personlighedsstruktur.

Personer med personlighedsforstyrrelser kan reagere meget forskelligt på deres oplevelse af sig selv og andre. Nogle er ekstremt hæmmede og undgår helst sociale arrangementer. Andre er meget styret af impulser og giver kraftigt udtryk for deres følelser.

På samme måde som personligheden dannes i de første 10-12 leveår, dannes forstyrrelserne i personligheden også her. De første tegn på en personlighedsforstyrrelse viser sig derfor typisk i de tidlige ungdomsår.

Det er muligt at behandle en personlighedsforstyrrelse. Men hvis du ikke får behandling, er en personlighedsforstyrrelse noget, der kan påvirke dig hele livet.

Kendetegn

Diagnoser som angst og depression viser sig ved symptomer, man ikke er vant til at leve med. Det kan fx være tristhed eller hjertebanken. I modsætning hertil viser personlighedsforstyrrelser sig i form af bestemte karaktertræk. Har du en personlighedsforstyrrelse, vil du derfor ofte opleve dine reaktioner som naturlige, fordi de har været der længe.

Et eksempel kan være en kvinde med en personlighedsforstyrrelse, der oplever, at hun er et uønsket menneske. Hun vil være stille og tilbageholdende og ikke vise ret meget af sig selv i sociale sammenhænge af frygt for at gøre eller sige noget, andre vil tage afstand fra.

Hun vil ikke tænke, at hendes oplevelse er noget, der kan tales om og nuanceres. I stedet vil hun se det som en sandhed. I kontakt med andre mennesker vil hun derfor tænke, at hun er forkert, pinlig eller uønsket.

Hvis hun fx flere gange har oplevet, at andre ikke henvender sig til hende og overser hende, vil hun se det som et bevis for sine tanker om sig selv. Den oplevelse vil gentage sig i nye situationer, hvor hun vil være tilbageholdende og overbevist om, at andre synes, hun er forkert eller pinlig. Hun vil være meget opmærksom på tegn på, at andre ikke henvender sig til hende eller taler hen over hende, som om hun var en, man ikke ønsker kontakt med.

Oplevelsen af at blive overset og være uønsket vil typisk gøre hende trist og måske også vred, fremfor at hun vil prøve at forstå det som et mønster i sine oplevelser.

To yderpoler

En personlighedsforstyrrelse viser sig ofte i to yderpoler: indadvendt og udadvendt.

I den ene yderpol vil personen være indadvendt og ydmyg i relation til andre. Det kan ses som et forsøg på at undgå angst og konflikter.

I den anden yderpol vil personen være udadvendt og impulsiv. Det kan ses som et forsøg på at dominere relationen til andre.

Det mest typiske er, at en person med personlighedsforstyrrelse er mest domineret af enten den ene eller den anden pol. Det kan dog veksle. I nogle situationer vil personen så fremstå hæmmet, mens han/hun i andre situationer vil være mere dominerende og eksplosiv.

De to yderpoler kan komme til udtryk ved:

• Enten stor afhængighed af kæreste, familie og venner eller gentagne konflikter i forhold til samme
• Enten overdreven selvkontrol eller mangel på selvkontrol
• Problemer med at forstå og sætte grænser. Man kommer enten til at acceptere at andre overskrider ens grænser eller opfører sig grænseoverskridende overfor andre
• Vedvarende problemer på uddannelse eller arbejdsplads. Nogle undgår relevante arbejdsopgaver og er stille og anonyme. Andre er for kontrollerende, ustabile og lyststyrede i deres arbejdsindsats.

Fællestræk ved de forskellige former for personlighedsforstyrrelser

Udefra kan de forskellige typer af personlighedsforstyrrelser se meget forskellige ud. Men de har mange fællestræk. De fleste med personlighedsforstyrrelse har:

• Meget negativ selvopfattelse.
• Svært ved at tilpasse deres følelser og impulser. Nogle overregulerer følelser og impulser og mærker dem næsten ikke. Andre underregulerer følelser og impulser og mærker dem alt for meget.
• Tendens til at opfatte sociale situationer ud fra eget perspektiv og besvær med at tage andres perspektiv.

Der er ikke én forklaring på, at nogle udvikler en personlighedsforstyrrelse.

Forskning viser, at udviklingen af personligheden sker i et komplekst samspil. Her spiller både gener, modning af hjernen og den tidlige opvækst ind.

Forholdet til far, mor og andre nære kontakter har stor betydning for barnets mulighed for at udvikle relationer til andre. Det er afgørende for udviklingen af personligheden.

Følelsesmæssigt svære belastninger i barndommen giver risiko for at udvikle en personlighedsforstyrrelse. De største risikofaktorer er omsorgssvigt og gentagne fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb.

Udvikling af personligheden fra 0-12 år

Det er især i de første 2-3 år af livet, at vi udvikler vores personlighed. Det barnet her lærer om at rumme modgang samt egne og andres behov har stor betydning for de relationsmønstre, det får.

Selvom de første 2-3 år har stor betydning, udvikler personligheden sig frem til, man er 10-12 år. De mønstre der er grundlagt i de tidlige år kan forstærkes. Det sker, hvis barnets forhold til andre fortsætter i samme spor. Omvendt kan mønstrene justeres, hvis samværet ændrer sig.

En grundlæggende sikker tilknytning kan derfor blive lidt usikker. Det kan ske, hvis der pludselig sker store forandringer i barnets liv. På samme måde kan en usikker tilknytning blive mere sikker, hvis omsorgspersonerne bliver mere stabile og nærværende.