Hvem kan henvise dig?

Kontakt din egen læge, hvis du har symptomer på psykisk sygdom. Din læge vil vurdere, om du skal have en henvisning til Psykiatrien i Region Midtjylland.

Lægevagten, privatpraktiserende psykiater eller fagfolk i kommunen (fx misbrugsrådgivere) kan også henvise til behandling i psykiatrien.

Hvis du bliver henvist

Når vi modtager din henvisning, vil vi vurdere, om du er i målgruppen for undersøgelse (udredning) eller behandling i Psykiatrien i Region Midtjylland. Hvis du er i målgruppen, vil du blive indkaldt til en samtale. Du får indkaldelsen med Digital Post.

Hvis du ikke er i målgruppen, får både du og den, der har henvist dig (fx egen læge), besked. Vi anbefaler, at du herefter tager kontakt til egen læge for at høre, hvilke andre tilbud og behandlingsmuligheder der kan være relevante for dig.

Psykiatrisk udredning

Diagnosen bliver stillet på baggrund af en psykiatrisk udredning. Den består ofte af samtaler. I dem fokuserer man på din udvikling, dine psykiske problemer samt evne til at føre en normal hverdag.

Typisk udfører man også et interview. Det skal vise, hvilken specifik personlighedsforstyrrelser der er tale om.

De overordnede kriterier lægger først og fremmest vægt på, om der er tale om et vedvarende mønster. Opstår problemerne en enkelt gang eller to? Så er en personlighedsforstyrrelse ikke årsagen.

I stedet kigger man bl.a. på, om adfærden:

1. Har karakteristiske vedvarende mønstre, som afviger fra det i sammenhængen forventede og accepterede for mindst to af disse områder:
   • Erkendelse og holdning
   • Følelsesliv
   • Impulskontrol og behovstilfredsstillelse
   • Mellemmenneskelige forhold
2. Er meget unuanceret, utilpasset, uhensigtsmæssig
3. Går ud over en selv eller ens omgivelser
4. Har været sådan siden barndom eller teenageårene

Desuden skal det udelukkes, at adfærden skyldes en skade i hjernen eller en anden psykisk sygdom.

Forskellige sværhedsgrader

Personlighedsforstyrrelser kan være lettere eller sværere. Hvor svær en personlighedsforstyrrelse man har, afhænger af ens evne til at fungere i samfundet. Kan man fx tage en uddannelse, passe et job og have nære forhold til andre?

Overordnede kriterier og kriterier for specifikke typer af personlighedsforstyrrelser

De overordnede kriterier siger noget om, hvorvidt man har en personlighedsforstyrrelse eller ej. Derudover er der kriterier for specifikke typer af personlighedsforstyrrelser.

Paranoid personlighedsstruktur

Kernen i den paranoide personlighedsforstyrrelse er angst for ydmygelse og generel utryghed ved andre mennesker. Det kommer ofte til udtryk ved:

• Generel mistænksomhed
• Man oplever andre menneskers som ondsindede og krænkende
• Man reagerer ofte med vrede

Skizoid personlighedsstruktur

Kernen i den skizoide personlighedsforstyrrelse er, at kontakten med andre opleves alt for overvældende. Den vækker derfor ubehag og angst. Det kommer ofte til udtryk ved:

• Manglende interesse for at være social
• Man isolerer sig
• Man virker kølig over for andre

Dyssocial personlighedsstruktur

Kernen i den dyssociale personlighedsforstyrrelse er en mangel på medfølelse. Man har typisk haft en barndom med omsorgssvigt og har derfor ingen positive forventninger til andre. En dyssocial personlighedsforstyrrelse kommer ofte til udtryk ved:

• Stor impulsivitet. Ofte i form af kriminalitet uden tanke for, om det går ud over andre
• Mangel på samvittighed

Emotionelt ustabil personlighedsstruktur (impulsiv og borderlinetype)

Kernen i den emotionelt ustabile personlighedsforstyrrelse er angsten for at blive forladt. Angsten er et udtryk for, at man har en følelse af kun at være noget i kraft af andre. Derfor føler man en dyb længsel efter at være ét med en anden. Det kommer ofte til udtryk ved:

• Angst for at blive forladt
• Usikkerhed på egen identitet
• Selvdestruktiv og impulsiv adfærd
• Stærke følelsesmæssige udsving (alt afhængig af om den anden opleves med eller imod en)
• Indre tomhedsfølelse
• Sort/hvid tænkning (enten /eller)

Histrionisk personlighedsstruktur

Kernen i den histrioniske personlighedsforstyrrelse er en angst for ikke at have den andens opmærksomhed. Det vil give en oplevelse af ikke at være noget. Det kommer ofte til udtryk ved:

• Et stort behov for at være i centrum
• Hurtigt skiftende stærke og dramatiske følelsesudtryk
• Flirten og seksualisering af kontakten med andre (uden nødvendigvis at ville noget seksuelt)

Tvangspræget personlighedsstruktur

Kernen i den tvangsprægede personlighedsforstyrrelse er angsten for ikke at være perfekt. Det kommer ofte til udtryk ved:

• Opstilling af lister, regler og skemaer
• Perfektionisme
• Stort behov for kontrol
• Stædighed

Ængstelig (evasiv) personlighedsstruktur

Kernen i den ængstelig-evasive personlighedsforstyrrelse er angsten for at være pinlig, samt for kritik og afvisning. Samtidig ses et dybt ønske om nærhed. Det kommer typisk til udtryk ved:

• Man er ængstelig i sociale situationer
• Man føler sig utilstrækkelig
• Overdreven hæmning af adfærd

Dependent personlighedsstruktur

Kernen i den dependente personlighedsstruktur er en angst for ikke at kunne klare sig, uden hjælp og vejledning. Det kommer ofte til udtryk ved:

• Praktisk og følelsesmæssig afhængighed af andre
• Generel uselvstændighed

Narcissistisk personlighedsstruktur

Kernen i den narcissistiske personlighedsforstyrrelse er angsten for ikke at blive set og anerkendt. Det kommer typisk til udtryk ved:

• Behov for overdreven anerkendelse og beundring
• Overvurdering af sig selv
• Arrogance og selvoptagethed

Forstyrrelse i personlighedsstrukturen uden nogen specifikation

Denne betegnelse er ikke udtryk for nogen specifik type. Personen opfylder de generelle kriterier for en personlighedsforstyrrelse, men passer ikke på en specifik type.

Forstyrret personlighedsstruktur, blandet og anden type

Denne betegnelse bruger man, hvis en person har symptomer, som knytter sig til flere forskellige personlighedsforstyrrelser.