Hvilke muligheder er der for forebyggelse?

Det er vigtigt at forebygge tilbagefald af sygdommen - især fordi forskning har vist, at jo flere tilbagefald man har, jo sværere er det at komme sig igen. 

Der er flere ting, man kan gøre for at forebygge tilbagefald:

Skær ned på forventninger og mød den unge, der hvor den unge er

Det er vigtigt at mindske presset på den unge, der ofte har nok gøre med at forholde sig til sin sygdom.

Skab struktur og rutiner i dagligdagen

Strukturen kan være mere eller mindre detaljeret alt afhængigt af den unges behov. Det giver tryghed at vide, hvad der skal ske hvornår, så man kan nå at forberede sig.

Sørg for at den unge har mulighed for at slappe af

Skab en dagligdag uden for meget stress og med indlagte pauser.

Giv mulighed for at være alene

Det kræver meget energi af et ungt menneske med skizofreni at være til stede, nærværende og på lige fod med andre.

Prioriter den medicinske behandling

I Region Midtjylland er den antipsykotiske medicin gratis de første to år. Det er for at sikre, at den unges økonomi ikke hindrer behandlingen.

Botilbud kan være forebyggende

At få en plads på et psykiatrisk bosted kan også være forebyggende. Det kan være en skræmmende tanke, fordi det stiller spørgsmålstegn ved vores forhold til hinanden. Både unge og forældre kan begynde at spekulere i, om de har gjort noget forkert.

Et bosted kan være en støtte til begge parter, når det bliver for svært at være sammen. Både forældre og børn kan have mange forestillinger om skyld og skam i forhold til sygdommen, og det kan blive problematisk, hvis hensynene til hinanden bliver de forkerte. Det kan fx være, at den unge synes, at det er svært at være hjemme, men vælger ikke at sige noget af hensyn til forældrene, som måske vil blive kede af det.

På et bosted vil både den unge og forældrene få råd og vejledning omkring samvær. Den unge vil også få hjælp til at genoptræne mistede færdigheder i det omfang, det er muligt. På mange bosteder er der også mulighed for skolegang og aktiviteter i dagligdagen.

Inddragelse af familien

Familien kan med information og viden om sygdommen være med til at sikre ro i den unges liv. Det kan forebygge tilbagefald. Familien kan lære om kommunikation med den unge så misforståelser undgås, og man nemmere kan tale om svære emner. Det kan være, at forældre skal have hjælp til ikke at være så involverede i sygdommen.

De kan også have brug for hjælp til, hvordan de kan takle de udtalelser, der kommer fra deres barn, hvis det er psykotisk. Mange forældre er usikre på, hvad de kan sige til deres barn, hvis han eller hun fortæller om stemmer eller andre hallucinationer.

Det er også vigtigt at inddrage netværket. Det gælder både for pårørende og skole eller ungdomsuddannelse. Kravene til den unge i fx skolen skal tilpasses, så der er taget de hensyn der måtte være relevante. Det kan fx være, at der skal søges om en personlig mentor, der kan vejlede i forhold til faglige udfordringer.

Hvad kan du selv gøre, hvis du lider af skizofreni?

Lær din sygdom at kende

Det er vigtigt at lære om, de symptomer du har, og hvordan du kan takle dem. Alle unge der diagnosticeres med skizofreni modtager tilbud om undervisning i sygdommen.

Vær bevidst om dine tidlige tegn

Du kan selv være med til at forebygge tilbagefald (en ny psykose) ved at være bevidst om de tidlige tegn på en psykose. Tegnene er personlige. Det betyder, at de er forskellige fra person til person.

Tidlige tegn kan bl.a. være, at man op til en psykose bliver mere irritabel, isolerer sig mere, sover mindre, og bliver mere trist. Det kan være uoverskueligt at skulle huske tilbage på, hvordan man havde det op mod tiden, hvor en psykose brød ud. Men du kan sammen med din behandler udfylde skemaer, hvor symptomer er beskrevet. Skemaerne kan hjælpe dig til at blive klar over, hvad der gik forud for psykosen.

Lav en aftale med dine pårørende

Det er en god idé, at du sammen med dine forældre og nærmeste pårørende laver en aftale om, hvem du taler med, hvis du bliver opmærksom på tegn på et tilbagefald. Det er også vigtigt, at dine forældre og pårørende ved, hvilke personlige tegn du udviser, hvis du er i fare for at få et tilbagefald. Nogle unge ønsker ikke at deres forældre skal informeres, og de ønsker ikke at forældrene skal kende til deres symptomer. I så fald er det vigtigt, at der er andre personer, som du kan have tillid til.

Notér, hvad der virker godt for dig, når du har det skidt

Du kan skrive ned, hvad der er godt for dig at gøre i situationer, hvor du har det skidt. Det kan fx være at være sammen med andre mennesker, at være alene, at gå en tur eller at se en film. Skriv gerne huskekort eller brug din kalender eller mobil, så du altid kan have noterne med dig.

Følg den medicinske behandling

Det er vigtigt at følge den medicinske behandling i den tid, som din behandler anbefaler. Hvis du har tvivl og overvejelser ift. din medicin, er det en god idé at tale med din behandler.

Sørg for at få en god søvn og sund kost

Det er vigtigt, at du får en stabil døgnrytme med regelmæssig søvn og husker dine måltider. Når overskuddet ikke er så stort, bliver man måske også nemmere fristet til at spise fast-food, men det er vigtig at have sunde spisevaner.

Dyrk motion og andre aktiviteter, som interesserer dig

Det kan være med til at aflede triste tanker og reducere stress og ubehag.

Undgå alkohol i større mængder

Det kan hindre behandlingen i at lykkes og øge risikoen for flere symptomer. På sigt kan et stort alkoholforbrug sammen med medicinen give leverskader.

Læg pauser og hvile ind i din hverdag

Det er en rigtig god idé, at du får en struktur i din hverdag, hvor der også er plads til pauser eller til fritidsaktiviteter og andre positive oplevelser.