Om skizofreni hos voksne

Skizofreni er en psykisk sygdom. Den er kendetegnet ved ændringer i måden at opfatte sig selv, andre og verden på.

Typiske tegn på skizofreni kan være, at man:

• Hører stemmer, som andre ikke kan høre
• Ser ting, andre ikke kan se
• Opfatter verden anderledes end andre
• Mangler energi
• Har svært ved at tage initiativ
• Har svært ved planlægge og udføre opgaver.

Herudover kan man i perioder have angst og tendens til depression. Sygdommen kan for nogle betyde, at det kan være svært at have et velfungerende studie-, arbejds- og familieliv. Der er dog også mennesker med skizofreni, som kommer sig og fungerer fint i en hverdag med familie og arbejde.

Perioden før sygdommen viser sig

Inden sygdommen bryder ud, er der ofte en periode, hvor man begynder at fungere dårligere. Det kan både være socialt og arbejdsmæssigt. Perioden kan vare fra måneder til år. Måske isolerer man sig og mister interessen for de ting, man ellers holdt af. Denne periode kaldes forvarselsfasen. Derefter kommer selve sygdomsudbruddet.

Selve sygdomsforløbet kan opdeles i tre faser:

1. Den akutte fase
   En fase præget af angst, kaos og psykotiske symptomer. Man kan have svært ved at få dækket sine basale behov for søvn, mad m.m. Man mangler måske overskud til at være sammen med andre, og man kan have svært ved at holde styr på sin økonomi.
2. Stabiliseringsfasen
   Man begynder i behandling. Man kan gradvist vende tilbage til aktiviteter, som man tidligere har været i gang med. Man har fokus på at undgå stress og på at bruge mestringsstrategier til at håndtere sine vanskeligheder.
3. Vedligeholdelsesfasen
   Man skal arbejde på at finde en balance mellem at udnytte sine ressourcer og tage hensyn til sin psykiske sårbarhed. Man har fokus på at forebygge tilbagefald.

Tilbagefald

Nogle patienter oplever tilbagefald. Ved et tilbagefald kommer man tilbage til den akutte fase. Det sker oftest, fordi man er stoppet med at tage sin medicin, på grund af stress eller på grund af misbrug. Det er derfor vigtigt, at du fortsætter med behandling for at forebygge flere psykoser. Hvis du bliver psykotisk igen, tager behandlingen ofte længere tid.

Hvorfor får nogle skizofreni?

Skizofreni kan have flere årsager. Forskning viser, at både biologiske, psykologiske og sociale faktorer har indflydelse på, om man udvikler skizofreni. Der findes derfor ikke én forklaring på, hvorfor man får skizofreni.

I dag forstås skizofreni ud fra stress-sårbarhedsmodellen. Det vil sige, at nogle mennesker er særligt sårbare. Derfor udvikler de lettere skizofreni, hvis de bliver udsat for belastninger, fx traumatiske hændelser.

Arv

Der er større risiko for at udvikle skizofreni, hvis man er er i familie med en person, som også har det. Risikoen er højere, hvis det er en nær slægtning – fx forældre eller søskende.

Vi ved, at risikoen for at udvikle skizofreni er:

• 1 % i den almene befolkning
• 4 % hos et barnebarn til en person med skizofreni
• 10 % hos søskende til en person med skizofreni
• 13 % hos børn af en person med skizofreni
• 46 % hos børn af to forældre med skizofreni.

Der er flere gener, som man mener har betydning for sygdommens udvikling. Alt afhængig af hvilke gener man har, kan man have en større eller mindre sårbarhed overfor sygdommen.

Det er dog ikke sikkert, at man får skizofreni, selvom man har de gener, som giver en risiko for at udvikle sygdommen. Der skal som regel nogle belastninger til, før sygdommen viser sig.

Stress og belastninger

Før sygdommen viser sig, er man ofte udsat for en form for stress. Stress kan være mange ting. Det er ikke bare at have for travlt.

Stress og belastninger kan være:

• Biologiske belastninger
  Kan opstå allerede i fostertilstanden, hvis moren fx ikke spiser sundt nok. Iltmangel under fødslen kan også øge barnets risiko for senere at udvikle skizofreni. I puberteten kan de store ændringer i hormoner også få sygdommen til at udvikle sig.
• Psykiske belastninger
  Kan fx være at slå op med en kæreste, dødsfald hos nære relationer, fysiske, psykiske og seksuelle overgreb.
• Sociale belastninger
  Kan være både positive og negative hændelser. Eksempelvis det at gå til eksamen, at begynde på et nyt arbejde eller at flytte hjemmefra.
  Sådanne belastninger er almindelige. Man kan kun udvikle skizofreni, hvis man samtidig har en særlig sårbarhed.

Hvad sker der i hjernen?

Hjernen består af milliarder af nerveceller. De sender signaler til hinanden ved hjælp af signalstoffer. Hos nogle mennesker med skizofreni kan man se forandringer i hjernens struktur og funktion. Man regner med, at forandringer i hjernens signalstof dopamin har en betydning. Man kan også se andre forandringer i hjernen hos nogle mennesker med skizofreni. De forandringer forsøger forskningen stadig at afklare betydningen af.

Skizofreni kan se ud på mange måder

Sygdommen kommer som regel snigende. Den kan dog også starte meget pludseligt. Nogle har oplevet vanskeligheder allerede i barndommen. Det kan fx være, at man altid har haft svært ved at omgås andre.

Symptomerne kan være svære og invaliderende. Men de kan også være lette, så man næsten ikke mærker til dem i hverdagen. 

Nogle af symptomerne på skizofreni er:

• Hallucinationer
• Vrangforestillinger
• Forstyrrelser i sproget.

Dem og flere andre kan du læse mere om herunder.

Psykotiske symptomer (positive symptomer)

Ved psykotiske symptomer opfatter man virkeligheden anderledes end de fleste andre mennesker. Det kaldes også positive symptomer, fordi der er kommet symptomer til, som ikke har været der før. Det kan fx komme til udtryk ved:

• Hallucinationer
• Påvirknings- og styringsoplevelser
• Vrangforestillinger.

Hallucinationer

Hallucinationer vil sige, at hjernen opfatter sanseindtryk, som ikke virkeligt er til stede.

Hallucinationer kan forekomme på alle sanser:

• Hørelsen
  Mange hører fx lyde, eller stemmer der taler om én
• Smagssansen
  Ting kan fx smage råddent eller af benzin
• Synssansen
  Man kan fx se mennesker eller ting, andre ikke ser
• Lugtesansen
  Man kan fx opleve at kunne lugte giftgas
• Følesansen
  Man kan fx have en oplevelse af, at nogen rører ved en.

Påvirknings- og styringsoplevelser

Man kan opleve, at ens tanker kan høres af andre. Nogle føler også, at andre mennesker kan overføre deres tanker til én, og at man kan blive påført handlinger og tanker fra andre. Det giver en følelse af, at det ikke er ens egne handlinger og tanker – men andres.

Aparte bevægelser

Personer med skizofreni kan have mærkelige små bevægelser. Måske går man på tæer, aer sig på hovedet på en bestemt måde eller har konstant hævede øjenbryn. Symptomerne var tidligere hyppigere og mere alvorlige, end de er i dag.

Vrangforestillinger

Vrangforestillinger er forestillinger, som kun giver mening for én selv. De deles ikke af andre. Mange vrangforestillinger er præget af en bagvendt logik. Det vil sige, at alt bekræfter forestillingen. Enhver erfaring, som for andre ville afkræfte forestillingen, vil i en vrangforestilling være et bevis på, at forestillingen er virkelig.

Forskellige typer vrangforestillinger:

• Forfølgelsesforestillinger
  De mest almindelige vrangforestillinger. Det vil sige, at man oplever at være overvåget og forfulgt. Man kan fx føle sig forfulgt af CIA, fordi man mener, at man har en værdifuld viden.
• Storhedsforestillinger
  Man kan fx være overbevist om, at man har en mission, hvor man skal redde verden.
• Vrangforestillinger om kroppen
  Man kan have en forestilling om, at ens krop har ændret sig. Hovedet er måske ved at falde af, organer flytter rundt i kroppen, eller kroppen er ved at gå i opløsning. Man kan også få en ide om, at man lider af alvorlige sygdomme.

Tab af færdigheder (negative symptomer)

Flere oplever tab af tidligere færdigheder. Det kalder man også negative symptomer, fordi man mister noget, man tidligere har kunnet. Når man mister færdigheder, kan man ikke håndtere de samme krav, som man kunne før. Det kan gøre det svært at få en normal dagligdag til at fungere, bl.a. fordi man mangler overblik og overskud.

Det er vigtigt at huske på, at disse symptomer ikke er ens personlighed. Man er stadig det samme menneske, som før man blev syg.

Man kan blandt andet opleve:

• Følelsesaffladning
  Følelser bliver mindre "stærke". Det kan fx blive svært at føle glæde, sorg og vrede.
• Initiativløshed og passivitet
  Man kan have problemer med at tage initiativ og komme i gang med opgaver. Mange, der har skizofreni, får sværere ved at holde fast i interesser og har mindre energi.
• Forringelse af kontakt
  Man kan få svært ved at forstå og læse andres intentioner og hensigter.
• Isolation
  Man kan begynde at holde sig mere for sig selv. Det kan fx blive ubehageligt eller direkte skræmmende at skulle give et andet menneske et knus.
• Tvivl/ambivalens
  Der kan opstå modsatrettede tanker og følelser. Det kan betyde, at man får svært ved at beslutte sig. Det ene øjeblik vil man måske gerne i biografen - det næste vil det være rædselsfuldt at skulle i biografen.

Symptomerne er ikke tegn på dovenskab. Det er derimod sygdomstegn.

Ændringer i sprog og tanker

Måden, man tænker og taler på, kan ændre sig. Sproget kan blive mindre udtryksfuldt med ord og sætninger, som kun giver mening for en selv. Man kan give ordene en ny mening, eller danne nye ord, som ikke findes. Sproget kan blive så forstyrret, at andre slet ikke kan forstå det, man siger.

Man kan også opfatte andres udtalelser meget konkret. Hvis en person eksempelvis siger: "Jeg dør af grin!", kan det blive opfattet som om, at vedkommende rent faktisk dør.

Mange med skizofreni oplever også, at tankerne myldrer rundt i hovedet, og at det er svært at fastholde dem. Andre kan opleve, at tankerne pludselig går helt i stå.

Andre symptomer

Den tryghed, vi normalt har omkring hvem vi er, hvem andre er, og hvordan verden er, kan forsvinde. Fx kan fornemmelsen af sig selv, egen identitet og tid ændre sig.

75-80 % af mennesker der lider af skizofreni har kognitive problemer. Man kan blandt andet have problemer med:

• Opmærksomheden
  Det kan være svært at holde koncentrationen over længere tid. Fx kan man få problemer med at gå i skole. Man kan også lettere blive forvirret.
• Tempo
  Man har brug for længere tid til at udføre dagligdagsopgaver.
• Problemløsning
  Man kan have svært ved at planlægge, udføre og holde styr på fx madlavning, rejser og økonomi.
• Hukommelsen
  Man kan fx have problemer med at lære nye ting samt have svært ved at huske aftaler.

Symptomerne kan påvirke dagligdagen

Alle disse symptomer kan gøre mange ting i hverdagen sværere. Det kan fx blive svært at fastholde et job og at være sammen med andre mennesker. Nogle kan have svært at få dækket selv de basale behov, som mad, søvn og hygiejne.

Det, at blive ramt af sygdom, kan medføre, at nogle får tanker om, at det ville være nemmere ikke at være til. Måske får man også tanker om at tage sit eget liv. Hvis der opstår selvmordstanker, er det vigtigt at søge hjælp, så man kan få det bedre igen. Du kan søge hjælp her.