Skizoaffektiv lidelse hos voksne

Lidt forsimplet kan man sige, at skizoaffektiv lidelse ligger midt imellem skizofreni og bipolar lidelse. Når man har skizoaffektiv lidelse, vil man derfor have symptomer på både skizofreni og bipolar lidelse. Man kan fx opleve: 

• Hallucinationer og vrangforestillinger (symptomer på skizofreni) samtidig med at man føler sig euforisk, energisk og iderig (symptomer på mani). 
• Hallucinationer og vrangforestillinger (symptomer på skizofreni)  samtidig med at man føler sig nedtrykt, har dårlig selvtillid og mangler energi (symptomer på depression). 

For at der kan være tale om skizoaffektiv lidelse, skal symptomerne: 

• Være der på samme tid
• Fylde lige meget.  

Det er afgørende, at man har symptomerne samtidig. Hvis man oplever symptomer forskudt fra hinanden - fx hvis man får symptomer på depression, efter at man har haft en psykose - er der ikke tale om skizoaffektiv lidelse.  

Man vil som regel have flere sygdomsperioder. Det er forskelligt fra person til person, hvor mange sygdomsperioder man får, og hvor længe de varer.  

Imellem sygdomsperioderne vil de fleste have lange perioder uden symptomer, hvor man ikke mærker noget til sygdommen. Nogle kan dog have kognitive problemer, fx problemer med at huske eller med at koncentrere sig.  

Tidlige tegn på sygdom kan være, at man oplever store udsving i energi og humør (som ved bipolar lidelse) og har psykotiske symptomer (som ved skizofreni). 

Til undersøgelsen taler du med en behandler om dine symptomer. Du får også taget en blodprøve for at udelukke, at dine symptomer kan skyldes en fysisk sygdom. 

Mange vil have været igennem en lang række undersøgelser, før de får stillet diagnosen skizoaffektiv lidelse. Det skyldes, at sygdommen nemt kan forveksles med skizofreni eller bipolar lidelse.  

Man skelner mellem akut behandling og forebyggende behandling. 

Du får akut behandling i sygdomsperioder. Her får du medicin mod dine symptomer, dvs. Medicin mod psykoser eller Stemningsstabiliserende medicin.  

I de perioder, hvor du ikke er akut syg, kan du fortsat få medicin som forebyggende behandling.   

Nogle ønsker at trappe ud af medicinen, når den akutte sygdom er ovre, men for de fleste er det en god ide at fortsætte med medicin. Herved kan man nemlig nedsætte risikoen for nye sygdomsperioder. 

Det er vigtigt at prøve at undgå tilbagefald i sygdom, da hvert tilbagefald giver risiko for, at man bliver mere syg og måske får vedvarende problemer.  

Bivirkninger – tal med din behandler 

Stop ikke med at bruge medicin, uden først at tale med din læge. Hvis du pludselig stopper med medicinen, risikerer du at få en ny sygdomsperiode. 

Nogle ønsker at stoppe med medicin, fordi de oplever bivirkninger. Det er normalt at opleve bivirkninger som træthed, seksuelle problemer eller vægtøgning. Din behandler er vant til at tale om bivirkninger og kan hjælpe dig med at finde en løsning. Det kan være, der er behov for at justere din dosis, måske skal du prøve et andet lægemiddel eller have noget bivirkningsmedicin.   

Andre former for behandling 

Foruden medicin kan man også behandle skizoaffektiv lidelse med: 

•  Psykiatrisk fysioterapi 

Der er sammenhæng mellem krop og psyke. For nogle kan fysioterapi derfor være en del af behandlingen. 

• Gruppebehandling 

Behandling i grupper kan være givende. Her kan du møde andre med psykiske sygdomme, og I kan udveksle erfaringer. 

• Social behandling og støttemuligheder 

Social behandling kan omfatte inddragelse af familie, arbejdsplads, uddannelsessted og kommunale sagsbehandlere. Det er de kommunale sagsbehandlere, som afgør, hvilke støttemuligheder du kan have brug for. Der kan fx være behov for hjælp til at klare praktiske opgaver i hjemmet, hjælp til at overskue din økonomi eller støtte til at komme ud blandt andre mennesker. 

Psykiatrien i Region Midtjylland behandler skizofreni, skizotypi og skizoaffektiv lidelse i disse teams: 

• AUH Psykiatrien i Skejby: Afdeling for Psykoser - Psykiatrisk Klinik 1 og Psykiatrisk Klinik 2 

• Regionspsykiatrien Horsens: Team for psykoser og Team for nyopdaget skizofreni 

• Regionspsykiatrien Midt: Team for psykotiske lidelser (Viborg og Skive) og Psykoseteam (Psykiatriens Hus i Silkeborg) 

• Regionspsykiatrien Randers: Psykiatrisk Klinik 2 og Psykiatrisk Klinik Rønde 

• Regionspsykiatrien Gødstrup: Team for Psykotiske Lidelser 

Tekst på denne side er opdateret oktober 2024.

Senest revideret af: David Dines Jørgensen, overlæge, Afdeling for Psykoser, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.

Faglig ansvarlig: Charlotte Emborg Mafi, ledende overlæge på Afdeling for Psykoser, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.