Har du mistanke om skizofreni?

Mistænker du, at du har skizofreni, skal du kontakte din egen læge. Vurderer lægen, at dine symptomer kan være tegn på skizofreni, sender lægen en henvisning til undersøgelse i psykiatrien.

Henvist - hvad nu?

Er du henvist til undersøgelse for skizofreni, skal du:

• afvente en indkaldelse fra en af vores afdelinger i din e-boks eller postkasse
• deltage i en afklarende samtale - gerne sammen med en pårørende
• være forberedt på, at du måske skal igennem flere forskellige undersøgelser, før man kan sige, om du har skizofreni.

Samtale med en fagperson

Det er altid ud fra en faglig vurdering, vi tager stilling til, hvilke undersøgelser og samtaler, du kan have brug for. Der er dog nogle ting, der går igen.

Du starter med en samtale med en læge, psykolog eller sygeplejerske. Her vil du blive bedt om at beskrive dine symptomer. Hvis du har familie eller andre pårørende med til samtalen, kan de også hjælpe med at fortælle om symptomerne.  

Du kan have brug for yderligere undersøgelser, da skizofreni er en kompliceret diagnose, der er meget forskellig fra person til person.

For at diagnosen skizofreni kan stilles, skal dine symptomer have været til stede i mindst en måned. Diagnosen er psykiatriens arbejdsredskab. Den bliver brugt til at finde den bedste behandling til netop dig. Det er vigtigt at huske på, at du ikke er din diagnose. Diagnosen er et øjebliksbillede af de symptomer, der er til stede.

Udelukkelse af fysisk sygdom

Før diagnosen skizofreni kan stilles, skal det udelukkes, at der er en fysisk årsag til dine symptomer. Det kunne fx være epilepsi.

Hvis du før har haft kramper eller alvorlige hovedskader, vil man derfor være særlig opmærksom på, om det kan være årsagen til symptomerne. Det kan man blandt andet udelukke ved hjælp af scanninger af dit hoved

Der er forskellige typer af skizofreni alt efter hvilket symptom, der er det dominerende:

• Paranoid skizofreni, hvor der især ses forfølgelsesforestillinger og også ofte hørehallucinationer
• Hebefren skizofreni, hvor især adfærden er forandret med uforudsigelige stemningssvingninger, formålsløs og usammenhængende adfærd og/eller usammenhængende tale
• Kataton skizofreni, hvor bevægeforstyrrelserne er fremherskende
• Udifferentieret (blandet) skizofreni, hvor der er træk fra én eller flere af ovenstående typer, uden at de er tilstrækkelige til en af disse diagnoser
• Simpel skizofreni, hvor der ikke er psykotiske symptomer, men en langsomt svigtende evne til at klare samfundets krav og med nedsat funktionsniveau.