En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, der påvirker dit forhold til mad, vægt og krop. En spiseforstyrrelse påvirker dig også psykisk og socialt. Du vil ofte være træt, trist og have problemer med at koncentrere dig. Mange trækker sig fra venner og familie – både for at undgå spisesituationer, men også fordi man bare ikke kan overskue at være sammen med andre.

En spiseforstyrrelse kan komme til udtryk på mange måder. Har du en spiseforstyrrelse, kan dit mål være at:

• Fokusere så meget på mad, at du slipper for at tænke på negative ting i dit liv.
• Være tynd eller at have en bestemt vægt.
• Spise ekstremt sundt eller på en bestemt måde.

Måske synes du ikke selv, der er noget galt. Derfor føler du ikke, du har behov for hjælp.

Mange piger og drenge føler på et tidspunkt i deres liv, at de ser forkerte ud og måske er for tykke. Også selvom de ikke er det. Mange har også perioder, hvor de forsøger at tabe sig ved at følge en slankekur, spise mindre eller motionere.

Nogle kender også til overspisning og har ikke kontrol over den mængde mad, de indtager. Det kan være, at man spiser uden at være sulten, eller til man er ubehageligt mæt.

Man kan først tale om en egentlig spiseforstyrrelse, når man har svært ved at fokusere på andet end sit forhold til mad og sin krop, når ens adfærd ændrer sig, og det påvirker ens øvrige ungdomsliv. Ved de fleste spiseforstyrrelser vil vægten også være væsentligt påvirket.

Der findes forskellige typer af spiseforstyrrelser. Det drejer sig blandt andet om:

• Anoreksi.
• Bulimi.
• Tvangsoverspisning (også kaldet Binge Eating Disorder – herefter forkortet BED).

Du kan læse mere om kendetegnene ved de enkelte typer under "symptomer".

Der findes ikke én grund til, at man udvikler en spiseforstyrrelse. Herunder kan du læse om forskellige faktorer, der kan påvirke risikoen.

Sårbarhed

Du har måske en sårbarhed. Den kan skyldes enten biologiske, sociale eller psykologiske faktorer. Det kan f.eks. være, at:

• Dine forældre, søskende eller slægtninge har haft en spiseforstyrrelse eller anden psykiatrisk lidelse.
• Du har oplevet belastninger tidligere i livet, som f.eks. skilsmisse eller dødsfald i din familie.
• Du har lavt selvværd.

Udløsende faktorer er begivenheder i dit liv, som får din spiseforstyrrelse til at vise sig.

Det kan f.eks. være:

• Længerevarende belastning.
• Brud i vigtige relationer (familie, venner, kæreste etc.).

Vedligeholdende faktorer

Har du først udviklet en spiseforstyrrelse, er der flere ting, der kan fastholde den. Det kan f.eks. være:

• Kropslige forandringer

  Spiser du sparsomt, kan din mavesæk f.eks. skrumpe, så du meget hurtigt føler dig overmæt, og derfor spiser mindre. Modsat vil længere tids overspisning udvide din mavesæk, og du skal derfor spise mere, for at føle dig mæt. 
  En underernæret krop og hjerne vil forstærke og vedligeholde de svære og fastlåste tanker omkring mad og krop.

• Ritualer og regler

  Vaner omkring maden kan blive meget indgroede. Måske har du behov for at spise bestemte typer af mad – og at overspise dem for at føle dig tilpas. Det kan også være, at du har en regel, der lyder: "Jeg skal spise mindre i dag end i går!".

• Undgåelsesadfærd

  Det kan være, at du er begyndt at undgå bestemte fødevarer. På den måde bliver din hjerne bekræftet i, at disse fødevarer er farlige, og undgåelsesadfærden kommer derfor i sig selv til at forstærke dine tanker om mad og krop.

• Ændringer i kropsopfattelse

  En person med spiseforstyrrelse ser typisk sig selv som tyk, også selvom han eller hun faktisk er normal- eller undervægtig. For de fleste vil det medføre et fortsat ønske om vægttab.
  Har man BED, kan overspisninger føre til overvægt. Det kan bidrage til den følelse af skam, der måske i første omgang førte til overspisninger. På den måde er man havnet i en ond spiral.

De samfundsmæssige og kulturelle faktorer

Samfundsmæssige og kulturelle faktorer har også en betydning for udviklingen af en spiseforstyrrelse. I vores kultur er der stort fokus på kroppen, på det at se "rigtig" ud og på at iscenesætte sig selv. Medier, reklamer og sociale medier er fyldt med træningsprogrammer og kostregler, som skal hjælpe os med at blive lidt tyndere.

Igennem de sidste 50 år er de kroppe, som fremstilles i medierne og på de sociale medier som "de rigtige og smukke", blevet tyndere, mens vores fysiske kroppe er blevet større. Det betyder, at vi gennem medierne kan få en oplevelse af, at der er noget i vejen med os: Vi er for tykke.

Afhængig af vores aktuelle livssituation, baggrund, vores fysiske og psykiske struktur og netværk kan vi være i større eller mindre risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse. Særligt piger og unge kvinder i alderen 12-24 år har den største risiko for at udvikle spiseforstyrrelser. Drenge kan også få spiseforstyrrelser; for hver 10-12 piger, der har en spiseforstyrrelse, er der cirka en dreng.

Psykologiske symptomer

Der er flere psykologiske symptomer ved spiseforstyrrelser. Måske kan du genkende et eller flere:

• En følelse af skam som følge af det ændrede forhold til mad og krop.
• Modstand mod at acceptere at være syg og behøve behandling.
• Koncentrationsbesvær, indlæringsvanskeligheder, øget irritabilitet og tristhed.
• Tanker om mad, spisning, vægt og figur kan fylde så meget, at alt andet mister betydning.
• Social isolation på grund af vanskeligheder med at spise med andre eller nedsat energi.
• Lavt selvværd og negativt selvbillede.
• Øget behov for at kontrollere. Det kan være alt fra kalorieindtag, skolearbejde, motion, til forældre eller øvrige familiemedlemmer.

Symptomer på anoreksi

Tegnene på anoreksi kan være:

• Vægttab, der fører til undervægt, fordi du spiser for lidt.
• Overdreven motion og bevægelse – som du har svært ved at begrænse.
• Du kaster op, bruger slankemidler eller afføringsmidler.
• Du har en følelse af at være for tyk.
• Du er meget optaget af din vægt og/eller figur.
• Hormonelle forstyrrelser, fx kan menstruation udeblive.
• Manglende eller nedsat fysisk udvikling i form af manglende vækst eller utilstrækkelig vægtøgning.

Symptomer på bulimi

Tegnene på bulimi kan være:

• Tilbagevendende episoder med overspisning. Overspisning er når:
  • Du spiser store mængder mad inden for kort tid. Større mængder end det er normalt at spise.
  • Du har en følelse af at miste kontrol i forbindelse med spisningen. Du kan ikke holde op med at spise eller du kan ikke forhindre spisningen.
  • Du er meget optaget af din vægt og/eller figur.
• Du forsøger at undgå at tage på ved at:
  • Begrænse hvor meget du spiser.
  • Kaste op.
  • Motionere meget.
  • Bruge slankepiller, afføringsmidler eller lignende.

Er du ved at udvikle bulimi, vil du ofte føle stor skam. Selvom du ønsker at blive rask, føles det måske så pinligt at fortælle om dine symptomer, at det virker lettere ikke at søge hjælp.

Symptomer på BED – tvangsoverspisning

Tegnene på BED kan være:

• Tilbagevendende episoder med overspisning. Overspisning er når:
  • Du spiser store mængder mad inden for kort tid. Større mængder end det er normalt at spise.
  • Du har en følelse af at miste kontrol med spisningen. Du kan ikke holde op med at spise, eller du kan ikke forhindre spisningen.
• Du har negative tanker og lavt selvværd.
• Du føler skam efter at have overspist.
• Du kaster typisk ikke op efter at have overspist.

Fysiske konsekvenser af undervægt 

De fysiske konsekvenser af undervægt kan blandt andet være: 

• Forsinket pubertet og udeblivelse af menstruation hos piger/kvinder.
• Lav kropstemperatur, langsom puls og forstoppelse.
• Generel svækkelse af muskler.
• Væskeansamlinger og hævelser.
• Hormonelle forstyrrelser.
• Øget hårvækst på krop og i ansigtet. 

De fysiske konsekvenser kan aftage eller helt forsvinde, hvis du tager på i vægt. Svær undervægt kan føre til knogleskørhed, hjerterytmeforstyrrelser, nedbrydning af hjertemusklen, utæthed af hjerteklapper og hjernesvind.  

Fysiske konsekvenser af overvægt 

De fysiske konsekvenser af overvægt kan blandt andet være: 

• Type 2-diabetes.
• Forhøjet blodtryk.
• Slidgigt i hofte og knæ.
• Nedsat fertilitet.
• Risiko for blodpropper. 

Disse følger kan i de fleste tilfælde bedres eller helt forsvinde, hvis du taber dig. 

Fysiske konsekvenser af kompenserende adfærd 

Kompenserende adfærd er handlinger, man udfører for at tabe sig. Det kan f.eks. være fremprovokerede opkastninger eller overdreven motion. Det kan have flere konsekvenser, blandt andet: 

• Tandskader og sår i mundvigene pga. ætsninger fra mavesyren som følge af opkastninger.
• Store vægtsvingninger på 5 til 20 kg inden for korte perioder.
• Dårlig tarmfunktion med træg og oppustet mave som følge af lang tids brug af afføringsmidler eller slankemidler.
• Skader på muskler, knogler, led og sener.
• Menstruationsforstyrrelser og eventuelt ophør af menstruation hos piger/kvinder.
• Forsinket eller manglende kønsudvikling.
• Forstyrret saltbalance, der kan føre til muskelkramper, hjerterytmeforstyrrelser og hjertesvigt. 

Hvis adfærden stopper, kan en stor del af følgerne mindskes eller helt forsvinde igen. 

Tekst på denne side er opdateret juli 2024.

Senest revideret af Lene Hjort, overlæge på Sengeafsnit for Spiseforstyrrelser, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling og Anette Hollesen, specialpsykolog i Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling. 

Direkte link til vores sider om spiseforstyrrelser hos børn og unge: spisbu.ps.rm.dk