Spiseforstyrrelser hos børn og unge

En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, der påvirker dit forhold til mad, vægt og krop. En spiseforstyrrelse påvirker dig også psykisk og socialt. Du vil ofte være træt, trist og have problemer med at koncentrere dig. Mange trækker sig fra venner og familie – både for at undgå spisesituationer, men også fordi man bare ikke kan overskue at være sammen med andre.

En spiseforstyrrelse kan komme til udtryk på mange måder. Har du en spiseforstyrrelse, kan dit mål være at:

• Fokusere så meget på mad, at du slipper for at tænke på negative ting i dit liv.
• Være tynd eller at have en bestemt vægt.
• Spise ekstremt sundt eller på en bestemt måde.

Måske synes du ikke selv, der er noget galt. Derfor føler du ikke, du har behov for hjælp.

Mange piger og drenge føler på et tidspunkt i deres liv, at de ser forkerte ud og måske er for tykke. Også selvom de ikke er det. Mange har også perioder, hvor de forsøger at tabe sig ved at følge en slankekur, spise mindre eller motionere.

Nogle kender også til overspisning og har ikke kontrol over den mængde mad, de indtager. Det kan være, at man spiser uden at være sulten, eller til man er ubehageligt mæt.

Man kan først tale om en egentlig spiseforstyrrelse, når man har svært ved at fokusere på andet end sit forhold til mad og sin krop, når ens adfærd ændrer sig, og det påvirker ens øvrige ungdomsliv. Ved de fleste spiseforstyrrelser vil vægten også være væsentligt påvirket.

Der findes forskellige typer af spiseforstyrrelser. Det drejer sig blandt andet om:

• Anoreksi.
• Bulimi.
• Tvangsoverspisning (også kaldet Binge Eating Disorder – herefter forkortet BED).

Du kan læse mere om kendetegnene ved de enkelte typer under "symptomer".

Der findes ikke én grund til, at man udvikler en spiseforstyrrelse. Herunder kan du læse om forskellige faktorer, der kan påvirke risikoen.

Sårbarhed

Du har måske en sårbarhed. Den kan skyldes enten biologiske, sociale eller psykologiske faktorer. Det kan f.eks. være, at:

• Dine forældre, søskende eller slægtninge har haft en spiseforstyrrelse eller anden psykiatrisk lidelse.
• Du har oplevet belastninger tidligere i livet, som f.eks. skilsmisse eller dødsfald i din familie.
• Du har lavt selvværd.

Udløsende faktorer er begivenheder i dit liv, som får din spiseforstyrrelse til at vise sig.

Det kan f.eks. være:

• Længerevarende belastning.
• Brud i vigtige relationer (familie, venner, kæreste etc.).

Vedligeholdende faktorer

Har du først udviklet en spiseforstyrrelse, er der flere ting, der kan fastholde den. Det kan f.eks. være:

• Kropslige forandringer

  Spiser du sparsomt, kan din mavesæk f.eks. skrumpe, så du meget hurtigt føler dig overmæt, og derfor spiser mindre. Modsat vil længere tids overspisning udvide din mavesæk, og du skal derfor spise mere, for at føle dig mæt. 
  En underernæret krop og hjerne vil forstærke og vedligeholde de svære og fastlåste tanker omkring mad og krop.

• Ritualer og regler

  Vaner omkring maden kan blive meget indgroede. Måske har du behov for at spise bestemte typer af mad – og at overspise dem for at føle dig tilpas. Det kan også være, at du har en regel, der lyder: "Jeg skal spise mindre i dag end i går!".

• Undgåelsesadfærd

  Det kan være, at du er begyndt at undgå bestemte fødevarer. På den måde bliver din hjerne bekræftet i, at disse fødevarer er farlige, og undgåelsesadfærden kommer derfor i sig selv til at forstærke dine tanker om mad og krop.

• Ændringer i kropsopfattelse

  En person med spiseforstyrrelse ser typisk sig selv som tyk, også selvom han eller hun faktisk er normal- eller undervægtig. For de fleste vil det medføre et fortsat ønske om vægttab.
  Har man BED, kan overspisninger føre til overvægt. Det kan bidrage til den følelse af skam, der måske i første omgang førte til overspisninger. På den måde er man havnet i en ond spiral.

De samfundsmæssige og kulturelle faktorer

Samfundsmæssige og kulturelle faktorer har også en betydning for udviklingen af en spiseforstyrrelse. I vores kultur er der stort fokus på kroppen, på det at se "rigtig" ud og på at iscenesætte sig selv. Medier, reklamer og sociale medier er fyldt med træningsprogrammer og kostregler, som skal hjælpe os med at blive lidt tyndere.

Igennem de sidste 50 år er de kroppe, som fremstilles i medierne og på de sociale medier som "de rigtige og smukke", blevet tyndere, mens vores fysiske kroppe er blevet større. Det betyder, at vi gennem medierne kan få en oplevelse af, at der er noget i vejen med os: Vi er for tykke.

Afhængig af vores aktuelle livssituation, baggrund, vores fysiske og psykiske struktur og netværk kan vi være i større eller mindre risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse. Særligt piger og unge kvinder i alderen 12-24 år har den største risiko for at udvikle spiseforstyrrelser. Drenge kan også få spiseforstyrrelser; for hver 10-12 piger, der har en spiseforstyrrelse, er der cirka en dreng.

Psykologiske symptomer

Der er flere psykologiske symptomer ved spiseforstyrrelser. Måske kan du genkende et eller flere:

• En følelse af skam som følge af det ændrede forhold til mad og krop.
• Modstand mod at acceptere at være syg og behøve behandling.
• Koncentrationsbesvær, indlæringsvanskeligheder, øget irritabilitet og tristhed.
• Tanker om mad, spisning, vægt og figur kan fylde så meget, at alt andet mister betydning.
• Social isolation på grund af vanskeligheder med at spise med andre eller nedsat energi.
• Lavt selvværd og negativt selvbillede.
• Øget behov for at kontrollere. Det kan være alt fra kalorieindtag, skolearbejde, motion, til forældre eller øvrige familiemedlemmer.

Symptomer på anoreksi

Tegnene på anoreksi kan være:

• Vægttab, der fører til undervægt, fordi du spiser for lidt.
• Overdreven motion og bevægelse – som du har svært ved at begrænse.
• Du kaster op, bruger slankemidler eller afføringsmidler.
• Du har en følelse af at være for tyk.
• Du er meget optaget af din vægt og/eller figur.
• Hormonelle forstyrrelser, fx kan menstruation udeblive.
• Manglende eller nedsat fysisk udvikling i form af manglende vækst eller utilstrækkelig vægtøgning.

Symptomer på bulimi

Tegnene på bulimi kan være:

• Tilbagevendende episoder med overspisning. Overspisning er når:
  • Du spiser store mængder mad inden for kort tid. Større mængder end det er normalt at spise.
  • Du har en følelse af at miste kontrol i forbindelse med spisningen. Du kan ikke holde op med at spise eller du kan ikke forhindre spisningen.
  • Du er meget optaget af din vægt og/eller figur.
• Du forsøger at undgå at tage på ved at:
  • Begrænse hvor meget du spiser.
  • Kaste op.
  • Motionere meget.
  • Bruge slankepiller, afføringsmidler eller lignende.

Er du ved at udvikle bulimi, vil du ofte føle stor skam. Selvom du ønsker at blive rask, føles det måske så pinligt at fortælle om dine symptomer, at det virker lettere ikke at søge hjælp.

Symptomer på BED – tvangsoverspisning

Tegnene på BED kan være:

• Tilbagevendende episoder med overspisning. Overspisning er når:
  • Du spiser store mængder mad inden for kort tid. Større mængder end det er normalt at spise.
  • Du har en følelse af at miste kontrol med spisningen. Du kan ikke holde op med at spise, eller du kan ikke forhindre spisningen.
• Du har negative tanker og lavt selvværd.
• Du føler skam efter at have overspist.
• Du kaster typisk ikke op efter at have overspist.

Fysiske konsekvenser af undervægt 

De fysiske konsekvenser af undervægt kan blandt andet være: 

• Forsinket pubertet og udeblivelse af menstruation hos piger/kvinder.
• Lav kropstemperatur, langsom puls og forstoppelse.
• Generel svækkelse af muskler.
• Væskeansamlinger og hævelser.
• Hormonelle forstyrrelser.
• Øget hårvækst på krop og i ansigtet. 

De fysiske konsekvenser kan aftage eller helt forsvinde, hvis du tager på i vægt. Svær undervægt kan føre til knogleskørhed, hjerterytmeforstyrrelser, nedbrydning af hjertemusklen, utæthed af hjerteklapper og hjernesvind.  

Fysiske konsekvenser af overvægt 

De fysiske konsekvenser af overvægt kan blandt andet være: 

• Type 2-diabetes.
• Forhøjet blodtryk.
• Slidgigt i hofte og knæ.
• Nedsat fertilitet.
• Risiko for blodpropper. 

Disse følger kan i de fleste tilfælde bedres eller helt forsvinde, hvis du taber dig. 

Fysiske konsekvenser af kompenserende adfærd 

Kompenserende adfærd er handlinger, man udfører for at tabe sig. Det kan f.eks. være fremprovokerede opkastninger eller overdreven motion. Det kan have flere konsekvenser, blandt andet: 

• Tandskader og sår i mundvigene pga. ætsninger fra mavesyren som følge af opkastninger.
• Store vægtsvingninger på 5 til 20 kg inden for korte perioder.
• Dårlig tarmfunktion med træg og oppustet mave som følge af lang tids brug af afføringsmidler eller slankemidler.
• Skader på muskler, knogler, led og sener.
• Menstruationsforstyrrelser og eventuelt ophør af menstruation hos piger/kvinder.
• Forsinket eller manglende kønsudvikling.
• Forstyrret saltbalance, der kan føre til muskelkramper, hjerterytmeforstyrrelser og hjertesvigt. 

Hvis adfærden stopper, kan en stor del af følgerne mindskes eller helt forsvinde igen. 

Er du eller dine forældre i tvivl om, hvorvidt du har en spiseforstyrrelse, skal I kontakte egen læge. Lægen kan vurdere, om der er tegn på en spiseforstyrrelse, og anbefale hjælp. Det kan enten være ved lægen selv, ved kommunale tilbud eller evt. ved privatpraktiserende psykolog eller psykiater. 

Er du ved at udvikle anoreksi, vil du ofte have svært ved at erkende din sygdom. Derfor vil du tit fastholde at have styr på dit liv og modsætte dig tanken om at skulle i behandling. 

Er du ved at udvikle bulimi eller BED, vil du ofte føle stor skam. Selvom du ønsker at blive rask, kan det føles så skamfuldt at fortælle om dine symptomer, at det kan virke lettere ikke at søge hjælp. 

Det er vigtigt, at dine forældre eller andre pårørende ved, at en person, der lider af en spiseforstyrrelse, kan være syg i mange år uden selv at søge hjælp. Det er derfor af stor betydning, at pårørende, f.eks. forældre, fastholder overfor dig, at du har brug for behandling.

Har din egen læge henvist dig til undersøgelse for en spiseforstyrrelse, skal du: 

• Afvente en invitation (indkaldelse) i din e-boks. 
• Deltage i en afklarende samtale sammen med dine forældre.  
• Være forberedt på, at du måske skal igennem flere forskellige undersøgelser, før det kan endeligt bekræftes, om du har en spiseforstyrrelse. 

Du bliver indkaldt til undersøgelse i Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser. Undersøgelsen kan foregå i Herning (Gødstrup) eller i Aarhus (Skejby).

• Læs mere om Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser.

Du og dine forældre vil deltage i flere undersøgelser og samtaler, hvor der blandt andet er fokus på: 

• Spiseforstyrrelsens udvikling.
• Restriktioner og regler i forhold til kost og spisning.
• Overspisninger.
• Psykologiske symptomer i form af:
  • Vægtangst.
  • Fedmefølelse.
  • Koncentrationsbesvær på grund af tanker om mad og spisning. 

Du skal også have en legemlig undersøgelse ved en læge, hvor du får taget: 

• En blodprøve for at vurdere, i hvilken grad dine organer er påvirkede af spiseforstyrrelse.
• Et EKG (elektrokardiogram) for at vurdere om dit hjerte er påvirket. 

Svært at sætte ord på

Mange, som lider af en spiseforstyrrelse, har svært ved at beskrive symptomer. Det kan skyldes, at man ikke forstår, at man er ramt af en sygdom. Det kan også være, at man har svært ved at mærke og sætte ord på følelser og adfærd. Man kan også have modstand mod at få hjælp og behandling.

Mange kan have tendens til at:  

• Underdrive symptomer 
  Man fortæller f.eks., at man motionerer som andre, selvom man overmotionerer, f.eks. ved at tage 500 mavebøjninger dagligt.  
  
  
• Fortælle, at man spiser til alle måltider 
  Man siger, at man spiser normalt, men glemmer at fortælle, at man undgår al mad, der indeholder fedt eller kulhydrater. 
  
  
• Skamme sig over ikke at have kontrol over spisningen 
  Derfor får man ikke fortalt, at man regelmæssigt overspiser og kaster op. 

Dine forældre kan hjælpe med at beskrive symptomer

Det er godt, at dine forældre deltager i undersøgelsen af dig. De kan nemlig hjælpe med at sætte ord på noget af det, som måske kan være svært for dig at beskrive. På den måde får behandleren et mere fyldestgørende billede af, hvor påvirket du - og måske hele familien - er i dagligdagen. 

Din undersøgelse afsluttes med en tilbagemeldingssamtale. Her får du og dine forældre at vide:

• Hvilken diagnose der er stillet.
• Hvilket behandlingstilbud, der kan passe til dig.

Behandlingen af spiseforstyrrelser hos børn og unge er familiebaseret, da spiseforstyrrelsen er et anliggende for hele familien.

Dine forældre er den vigtigste ressource i forhold til at hjælpe dig. Derfor består din behandling først og fremmest af familiesamtaler, hvor både du og dine forældre deltager. I skal forvente, at der i den første del af behandlingen vil være ugentlige samtaler, hvor hele familien deltager.  

I samtalerne vil behandleren sammen med jer undersøge, hvornår det mon er spiseforstyrrelsen, der er på spil, og hvornår det ikke er. I skal lære spiseforstyrrelsen at kende og kunne adskille den fra dig. Sammen skal I finde frem til, hvordan du bedst kan blive hjulpet.

Behandlingen skal ses som en læringsproces, hvor du, dine forældre og behandlere samarbejder om at gøre dig rask.   

Til familiesamtalerne vil der være fokus på at støtte jer som forældre. Det er vigtigt, at I føler jer trygge og har de nødvendige kompetencer til at kunne sikre, at jeres barn får nok at spise, og at hans eller hendes øvrige symptomer reduceres.   

Som forældre til et barn med en alvorlig spiseforstyrrelse skal I indstille jer på, at forældre- og omsorgsrollen vil være anderledes i en periode.   

Ofte vil der være behov for, at I i en periode: 

• Tager det fulde ansvar for måltiderne.
• Støtter jeres barn før, under og efter måltiderne.  
• Støtter jeres barn til at undgå tvangsmotion, opkastninger, overspisninger eller anden adfærd. 

Der vil også være brug for, at I hjælper og støtter jeres barn med de svære tanker og følelser. Både de tanker og følelser, der er knyttet til selve spiseforstyrrelsen, og dem der kan opstå, når hun eller han skal vende tilbage til et normalt barne-/ungdomsliv.

I familiesamtalerne vil der også være mulighed for at arbejde med de strukturer og dynamikker omkring jeres familie, som måske kan være med til at vedligeholde spiseforstyrrelsen.   

Der vil som regel være behov for at samarbejde med andre i jeres netværk. Det kan f.eks. være kommunal socialrådgiver og familieafdeling, PPR, skole m.fl. Der vil være brug for at etablere et tværsektorielt samarbejde med- og omkring jeres familie for at understøtte en bedring i forhold til spiseforstyrrelsen.  

Behandlingsforløbet bliver tilpasset jeres barns symptombillede og diagnose. Der vil derfor være forskel på behandling af anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning.  

I får præsenteret det specifikke behandlingstilbud til tilbagemeldingssamtalen.

Langt de fleste bliver behandlet uden at blive indlagt. Men det kan være nødvendigt at blive indlagt, hvis der ikke sker tilstrækkelig bedring eller hvis din fysiske tilstand er truet.   

Hvis din spiseforstyrrelse er så indgribende, at du skal indlægges, er der som hovedregel brug for at inddrage den kommunale sagsbehandler og socialforvaltning. Socialforvaltningen vurderer, hvilken støtte du og din familie har brug for udenfor hospitalet. 

Hvis du bliver indlagt, vil du naturligt have mindre kontakt til dine forældre, evt. søskende, skole og netværk i en periode. Det er dog vigtigt, at du fortsat fastholder en tilknytning til din familie, dit hjemmemiljø og din skole. Dine bånd til din familie og dit øvrige netværk har nemlig stor betydning for, at du kan få det bedre.    

Særligt dine forældre bliver inddraget i din indlæggelse. Dine forældre vil være med i behandlingen, og I vil spise sammen i afdelingen, mens du er indlagt.  

En vigtig del af din indlæggelse er orlov til hjemmet. Her øver du og din familie jer i, at du spiser stabilt og tilstrækkeligt derhjemme.   

Tre spor i behandlingen 

Mens du er indlagt, følger behandlingen tre vigtige spor. Dem har du, dine forældre og dine behandlere hele tiden fokus på:   

1. Støtte til normalisering af spisning og vægt.
   Du får støtte til at spise fem daglige måltider bestående af almindelig, varieret mad med henblik på at vægtindhente 1-1,5kg/uge. 
   
   
2. Støtte til dig, dine forældre og professionelle netværk.
   I får støtte til at arbejde med de tanker, følelse og adfærd, som I vurderer, kan være udløsende og vedligeholdende for spiseforstyrrelsen. 
   
   

3. Støtte dig, dine forældre og professionelle netværk i at genfinde ressourcer og livsindhold, som er vigtige for dig/jer. 

Behandlingen i afdelingen tager udgangspunkt i dig, som en del af din familie, og en del af gruppen i afdelingen.  

Dagligdagen i afdelingen 

Dagligdagen i afdelingen er bygget op om et fast ugeprogram med en række gruppeaktiviteter.  

Eksempler på gruppeaktiviteter er:  

• Fem daglige måltider og samvær efter måltider. 
• Samtalegruppe. 
• Billedterapigruppe. 
• Mestringsgruppe. 
• Krop og bevægelse. 
• Før weekend-gruppe. 

I gruppen kan du arbejde på at genvinde færdigheder, som du har mistet i forbindelse med spiseforstyrrelsen. Du kan også arbejde med temaer, som har betydning for dig i forhold til fremover at leve dit liv uden spiseforstyrrelsen.    

Tal med dine forældre – eller måske en anden voksen, du har tillid til

• Fortæl, hvad du har det svært med. Måske du ikke helt selv ved det endnu – men prøv alligevel at tale med nogen om det, du har lagt mærke til.
• Brug andre, selvom de måske ikke kender til eller forstår, hvad det vil sige at have en spiseforstyrrelse.
• Vær åben om din sygdom, når det er hensigtsmæssigt. At være åben betyder ikke, at du skal fortælle alting til alle.
• Prøv at være undersøgende og ærlig omkring, hvordan spiseforstyrrelsen påvirker dig. Måske er du ikke så meget sammen med dine venner længere, måske du har fået svært ved at koncentrere dig i skolen, måske er du stoppet til fritidsaktiviteter?

Arbejd med dit forhold til mad

• Forsøg at spise regelmæssigt. Dvs. 5-6 måltider om dagen.
• Forsøg at spise varieret og i passende mængder.
• Accepter, at du i en periode af dit liv skal tage imod støtte til at få spist nok - selvom du ikke har lyst.
• Undgå hjemmesider og profiler eller grupper på sociale medier, som gør det sværere for dig at få spist nok, bremse tvangsmotion eller får dig til at fokusere for meget på krop og udseende. Måske skal du have hjælp til at undgå dette i en periode.

Sæt små realistiske mål

• Prøv at sætte små realistiske mål op for dig selv. Målene skal pege i retning af at spise normalt og begrænse din spiseforstyrrelsesadfærd.

Indstil dig på, at det tager tid at blive rask

• Indstil dig på, at det kan være udfordrende at blive rask – men det er muligt.
• Accepter, at du i en periode måske ikke har overskud til så mange aktiviteter som tidligere.
• Anerkend, at forandringer kan give anledning til uro, ubehag og svære følelser. Måske bliver du bange og ked af det.
• Hav tillid til, at du kan blive rask.

Som forælder skal du ikke være bange for at vise din bekymring og tale med dit barn om det, du lægger mærke til. Tal om symptomer, følelser, tanker og om livet med og uden en spiseforstyrrelse. Anerkend, hvor svært det er at lide af en spiseforstyrrelse. Og hold fast i, at det er en forældrebeslutning at søge hjælp. 

Udvidet forældrerolle

At være forælder til et barn med spiseforstyrrelse kræver, at du for en tid påtager dig en udvidet forælderrolle, da dit barn ikke vil blive rask uden din støtte. Det kan være en hård og krævende opgave, og du må indstille dig på, at hverdagen (som du kender den) ændres markant. 

Spiseforstyrrelsen påvirker alle aspekter af familiens liv. Spiseforstyrrelser kan have mange udtryksformer - nogle børn bliver angste, nogle bliver kede af det og rammes af skyldfølelse, nogle bliver frustrerede og udadreagerende. Nogle spiser ganske uproblematisk, mens andre spiser med ritualiserede mønstre, som vedligeholder spiseforstyrrelsen.

Herudover kan det være forskelligt, hvor plaget barnet er henholdsvis før, under og efter måltidet. Det skal derfor undersøges, hvordan dit barn kan få hjælp og støtte. 

De fire C'er er nogle generelle råd til, hvordan man skal forholde sig som forælder:  

De fire C'er: 

• Calm (rolig)
  Det er vigtigt at forsøge at bevare roen og neutraliteten omkring et måltid. Råb, kritik og tydelig frustration skal så vidt muligt undgås, da dit barn formentlig vil blive smittet af dine følelser, og måltidet kan blive yderligere angstfyldt. 
• Confident (selvsikker)
  Jo mere selvsikker du fremstår omkring måltidet og dets indhold, desto nemmere kan du berolige dit barn. Man bliver let smittet af spiseforstyrrelsen. Forsøg at bevare din sunde fornuft. 
• Consistent (vedholdende)
  Hold fast i, hvad I har besluttet, og begynd ikke at forhandle. Hvis man er konsekvent, minimeres spiseforstyrrelsens spillerum, og spiseforstyrrelsen vil hurtigere fylde mindre. Jo tydeligere rammer og struktur, jo mere tryghed og chance for at lykkes med måltiderne. 
• Compassionate (medfølende)
  Udvis gerne forståelse og medfølelse for, at det er svært for dit barn at spise. Det kan gøre det nemmere for dit barn at udholde svære følelser. 

Det vil sige: Du hjælper dit barn ved roligt at stå fast, holde ved din egen sunde fornuft, samtidig med du udviser medfølelse over for den kamp, dit barn kæmper. Det er vigtigt at undgå kritik af barnet.

Man skal som forælder ofte have støtte til at håndtere sine egne følelser. 

Tekst på denne side er opdateret juli 2024.

Senest revideret af Lene Hjort, overlæge på Sengeafsnit for Spiseforstyrrelser, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling og Anette Hollesen, specialpsykolog i Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling. 

Direkte link til denne side: print.spisbu.ps.rm.dk