Er du eller dine forældre i tvivl om, hvorvidt du har en spiseforstyrrelse, skal I kontakte egen læge. Lægen kan vurdere, om der er tegn på en spiseforstyrrelse, og anbefale hjælp. Det kan enten være ved lægen selv, ved kommunale tilbud eller evt. ved privatpraktiserende psykolog eller psykiater. 

Er du ved at udvikle anoreksi, vil du ofte have svært ved at erkende din sygdom. Derfor vil du tit fastholde at have styr på dit liv og modsætte dig tanken om at skulle i behandling. 

Er du ved at udvikle bulimi eller BED, vil du ofte føle stor skam. Selvom du ønsker at blive rask, kan det føles så skamfuldt at fortælle om dine symptomer, at det kan virke lettere ikke at søge hjælp. 

Det er vigtigt, at dine forældre eller andre pårørende ved, at en person, der lider af en spiseforstyrrelse, kan være syg i mange år uden selv at søge hjælp. Det er derfor af stor betydning, at pårørende, f.eks. forældre, fastholder overfor dig, at du har brug for behandling.

Har din egen læge henvist dig til undersøgelse for en spiseforstyrrelse, skal du: 

• Afvente en invitation (indkaldelse) i din e-boks. 
• Deltage i en afklarende samtale sammen med dine forældre.  
• Være forberedt på, at du måske skal igennem flere forskellige undersøgelser, før det kan endeligt bekræftes, om du har en spiseforstyrrelse. 

Du bliver indkaldt til undersøgelse i Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser. Undersøgelsen kan foregå i Herning (Gødstrup) eller i Aarhus (Skejby).

• Læs mere om Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser.

Du og dine forældre vil deltage i flere undersøgelser og samtaler, hvor der blandt andet er fokus på: 

• Spiseforstyrrelsens udvikling.
• Restriktioner og regler i forhold til kost og spisning.
• Overspisninger.
• Psykologiske symptomer i form af:
  • Vægtangst.
  • Fedmefølelse.
  • Koncentrationsbesvær på grund af tanker om mad og spisning. 

Du skal også have en legemlig undersøgelse ved en læge, hvor du får taget: 

• En blodprøve for at vurdere, i hvilken grad dine organer er påvirkede af spiseforstyrrelse.
• Et EKG (elektrokardiogram) for at vurdere om dit hjerte er påvirket. 

Svært at sætte ord på

Mange, som lider af en spiseforstyrrelse, har svært ved at beskrive symptomer. Det kan skyldes, at man ikke forstår, at man er ramt af en sygdom. Det kan også være, at man har svært ved at mærke og sætte ord på følelser og adfærd. Man kan også have modstand mod at få hjælp og behandling.

Mange kan have tendens til at:  

• Underdrive symptomer 
  Man fortæller f.eks., at man motionerer som andre, selvom man overmotionerer, f.eks. ved at tage 500 mavebøjninger dagligt.  
  
  
• Fortælle, at man spiser til alle måltider 
  Man siger, at man spiser normalt, men glemmer at fortælle, at man undgår al mad, der indeholder fedt eller kulhydrater. 
  
  
• Skamme sig over ikke at have kontrol over spisningen 
  Derfor får man ikke fortalt, at man regelmæssigt overspiser og kaster op. 

Dine forældre kan hjælpe med at beskrive symptomer

Det er godt, at dine forældre deltager i undersøgelsen af dig. De kan nemlig hjælpe med at sætte ord på noget af det, som måske kan være svært for dig at beskrive. På den måde får behandleren et mere fyldestgørende billede af, hvor påvirket du - og måske hele familien - er i dagligdagen. 

Din undersøgelse afsluttes med en tilbagemeldingssamtale. Her får du og dine forældre at vide:

• Hvilken diagnose der er stillet.
• Hvilket behandlingstilbud, der kan passe til dig.

Tekst på denne side er opdateret juli 2024.

Senest revideret af Lene Hjort, overlæge på Sengeafsnit for Spiseforstyrrelser, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling og Anette Hollesen, specialpsykolog i Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling. 

Direkte link til vores sider om spiseforstyrrelser hos børn og unge: spisbu.ps.rm.dk