En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, der viser sig ved et forstyrret forhold til mad, krop og vægt.

Kontrol over mad og vægt er en del af lidelsen og kan være en måde at håndtere negative følelser på.

Hvis man har en behandlingskrævende spiseforstyrrelse, vil ens fysiske og psykiske tilstand være påvirket. Man vil fungere dårligere end før spiseforstyrrelsen, og det vil ofte gå ud udover arbejde/ skole og ens sociale liv.

Typer af spiseforstyrrelser

Der findes forskellige typer af spiseforstyrrelser. I Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser tilbyder vi behandling af moderat til svær grad af: 

• Anoreksi.
• Bulimi.
• Binge Eating Disorder (BED).

Du kan læse mere om kendetegnene ved de enkelte typer i afsnittet om symptomer.

Der findes ikke én grund til, at man udvikler en spiseforstyrrelse. Herunder kan du læse om forskellige faktorer, der påvirker risikoen.

Sårbarhed

Du har måske en sårbarhed. Den kan skyldes biologiske, sociale eller psykologiske faktorer. Det kan f.eks. være, at:

• Du har oplevet nogle belastende ting, som f.eks. skilsmisse, mobning, dødsfald, overgreb og overfald.
• Du har et lavt selvværd og kan have svært ved at indgå i tillidsfulde tætte relationer.
• Du har ikke nemt ved at udtrykke din følelsesmæssige tilstand.

Udløsende faktorer

Udløsende faktorer er begivenheder i dit liv, som får din spiseforstyrrelsen til at vise og udvikle sig. Det kan f.eks. være:

• Vægttab.
• Stress og belastninger.
• Brud i eller tab af vigtige relationer (familie, venner, kæreste etc.)
• Graviditet.
• Anden sygdom.
• Traumatiske hændelser.

Vedligeholdende faktorer

Har du først udviklet en spiseforstyrrelse, er der flere ting, der kan gøre det svært for dig at slippe den. Det kan f.eks. være:

• Positiv respons fra omgivelserne
  Hvis du i starten af et vægttab oplever at få positive kommentarer fra dine omgivelser.
  
  
• Ritualer og regler
  Du kan have meget indgroede ritualer omkring mad, og det kan føles utrygt at skulle ændre på dine spisevaner. Eksempler på regler kan være: "Jeg skal spise mindre i dag end i går!", "Jeg må ikke spise mere end et bestemt antal kalorier" eller "Jeg skal gå x antal skridt i dag". Reglerne kan være med til fastholde dig på en for lav vægt. Eller de kan være med til at få dig til at overspise.
   
• Ændringer i selvopfattelse
  Hvis du har anoreksi eller bulimi, vil du typisk føle og se dig selv som tyk. Derfor vil du sikkert have et ønske om at tabe dig. Hvis du har BED vil overspisninger som regel føre til overvægt. Du vil derfor også have et stort ønske om vægttab.

• Modstand mod behandling
  Du har måske modstand mod at acceptere at være syg og have brug for behandling. Du kan have svært ved at afgive kontrollen over mad.
  
  
• Kropslige forandringer
  Spiser du sparsomt, kan din mavesæk f.eks. skrumpe, så du meget hurtigt føler dig overmæt, og derfor spiser mindre. Modsat vil længere tids overspisning udvide din mavesæk, og du skal derfor spise mere for at føle dig mæt. 

De samfundsmæssige og kulturelle faktorer

I vores kultur er der et stort fokus på kroppen, på det at se "rigtig" ud og på at iscenesætte sig selv. Sociale medier er fyldt med træningsprogrammer og kostregler, som skal hjælpe os med at få den perfekte krop og det perfekte liv. Det giver et unuanceret fokus og en forsimplet fremstilling af, hvad et godt liv er, og det kan være med til at skubbe til en spiseforstyrrelsesadfærd.

Afhængig af din aktuelle livssituation, baggrund, fysiske og psykiske struktur og netværk, kan du være i større eller mindre risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse.
Det er især piger og unge kvinder i alderen 12-24 år, der har den største risiko for at udvikle spiseforstyrrelser. Drenge/mænd og ældre kvinder kan også få spiseforstyrrelser, men det er sjældnere.

Symptomer på anoreksi

• Du har forstyrret spisning.
• Du har lav vægt.
• Dit BMI (Body Mass Index) ligger under 17.5.
• Du har haft et stort vægttab, hvor du har reduceret din samlede vægt med mange kilo.
• Du har ikke taget på i vægt under graviditet.
• Du har tabt dig under graviditet - i en grad så du er undervægtig.
• Du motionerer overdrevet meget og har svært ved at lade være.
• Du bruger slankemidler, afføringsmidler eller anden medicin til at regulere din vægt.
• Du kaster op.
• Du har en følelse af at være for tyk.
• Du er meget optaget af din vægt og/eller din figur.
• Du har hormonelle forstyrrelser. Det kan betyde, at du mister lysten og evnen til sex, eller at din menstruation udebliver, hvis du er en kvinde.

Symptomer på bulimi

• Du har tilbagevendende episoder med overspisning. En overspisning er når:
  • Du spiser store mængder mad inden for kort tid. Større end, hvad andre "normalt" ville spise.
  • Du har en følelse af at miste kontrol i forbindelse med spisningen. Du kan ikke holde op med at spise, eller du kan ikke forhindre spisningen.
• Du er meget optaget af din vægt og/eller din figur.
• Du forsøger at undgå at tage på ved at:
  • Begrænse hvor meget du spiser.
  • Faste
  • Kaste op
  • Motionere meget
  • Tage slankemidler, afføringsmidler eller lignende.

Du vil nok føle stor skam, hvis du er ved at udvikle bulimi. Selvom du ønsker at blive rask, føles det måske så pinligt at fortælle om dine symptomer, at det virker lettere ikke at søge hjælp.

Symptomer på BED

• Du har tilbagevendende episoder med overspisning. En overspisning er når:
  • Du spiser store mængder mad inden for kort tid. Større end, hvad andre "normalt" ville spise.
  • Du har en følelse af at miste kontrol med spisningen.
  • Du kan ikke holde op med at spise, eller du kan ikke forhindre spisningen.
• Du har negative tanker.
• Du føler meget skam efter at have overspist.

Fysiske konsekvenser af undervægt

De fysiske konsekvenser af undervægt kan blandt andet være:

• Udeblivelse af menstruation hos kvinder.
• Lav kropstemperatur, langsom puls og forstoppelse.
• Generel svækkelse af muskler.
• Væskeansamlinger og hævelser.
• Hårtab og glansløs hud.
• Øget hårvækst på krop og i ansigtet.
• Hormonelle forstyrrelser der kan føre til manglende sexlyst og -evne.

Hvis du i gennem længere tid er meget undervægtig, kan der støde varige mén til. Blandt andet knogleskørhed, hjerteproblemer og hjernesvind, med forhøjet risiko for at dø. De fleste af de fysiske konsekvenser vil aftage eller helt forsvinde, hvis du tager på i vægt.

Fysiske konsekvenser af kompenserende adfærd

Kompenserende adfærd er handlinger, man udfører for at tabe sig. Det kan f.eks. være fremprovokerede opkastninger eller overdreven motion. Det kan have flere konsekvenser, blandt andet:

• Tandskader og sår i mundvigene pga. ætsninger fra mavesyren som følge af opkastninger.
• Store vægtsvingninger på 5 til 20 kg inden for korte perioder.
• Dårlig tarmfunktion med træg og oppustet mave som følge af lang tids brug af afføringsmidler eller slankemidler.
• Skader på muskler, knogler (belastningsbrud), led og sener.
• Ætsninger i spiserøret.
• Forstørrede spytkirtler.
• Forstyrret saltbalance, der kan føre til muskelkramper, hjerterytmeforstyrrelser og hjertesvigt.

Hvis adfærden stopper, kan en stor del af følgerne mindskes eller helt forsvinde igen.

Tekst på denne side er opdateret juni 2024.

Senest revideret af: Louise Reinert, Ledende Specialpsykolog, Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser, Afdeling for Depression og Angst og Mette Serup, oversygeplejerske, Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser, Afdeling for Depression og Angst.  

Direkte link til vores sider om Spiseforstyrrelser hos voksne: spisv.ps.rm.dk