En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, der viser sig ved et forstyrret forhold til mad, krop og vægt.

Kontrol over mad og vægt er en del af lidelsen og kan være en måde at håndtere negative følelser på.

Hvis man har en behandlingskrævende spiseforstyrrelse, vil ens fysiske og psykiske tilstand være påvirket. Man vil fungere dårligere end før spiseforstyrrelsen, og det vil ofte gå ud udover arbejde/ skole og ens sociale liv.

Typer af spiseforstyrrelser

Der findes forskellige typer af spiseforstyrrelser. I Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser tilbyder vi behandling af moderat til svær grad af: 

• Anoreksi.
• Bulimi.
• Binge Eating Disorder (BED).

Du kan læse mere om kendetegnene ved de enkelte typer i afsnittet om symptomer.

Der findes ikke én grund til, at man udvikler en spiseforstyrrelse. Herunder kan du læse om forskellige faktorer, der påvirker risikoen.

Sårbarhed

Du har måske en sårbarhed. Den kan skyldes biologiske, sociale eller psykologiske faktorer. Det kan f.eks. være, at:

• Du har oplevet nogle belastende ting, som f.eks. skilsmisse, mobning, dødsfald, overgreb og overfald.
• Du har et lavt selvværd og kan have svært ved at indgå i tillidsfulde tætte relationer.
• Du har ikke nemt ved at udtrykke din følelsesmæssige tilstand.

Udløsende faktorer

Udløsende faktorer er begivenheder i dit liv, som får din spiseforstyrrelsen til at vise og udvikle sig. Det kan f.eks. være:

• Vægttab.
• Stress og belastninger.
• Brud i eller tab af vigtige relationer (familie, venner, kæreste etc.)
• Graviditet.
• Anden sygdom.
• Traumatiske hændelser.

Vedligeholdende faktorer

Har du først udviklet en spiseforstyrrelse, er der flere ting, der kan gøre det svært for dig at slippe den. Det kan f.eks. være:

• Positiv respons fra omgivelserne
  Hvis du i starten af et vægttab oplever at få positive kommentarer fra dine omgivelser.
  
  
• Ritualer og regler
  Du kan have meget indgroede ritualer omkring mad, og det kan føles utrygt at skulle ændre på dine spisevaner. Eksempler på regler kan være: "Jeg skal spise mindre i dag end i går!", "Jeg må ikke spise mere end et bestemt antal kalorier" eller "Jeg skal gå x antal skridt i dag". Reglerne kan være med til fastholde dig på en for lav vægt. Eller de kan være med til at få dig til at overspise.
   
• Ændringer i selvopfattelse
  Hvis du har anoreksi eller bulimi, vil du typisk føle og se dig selv som tyk. Derfor vil du sikkert have et ønske om at tabe dig. Hvis du har BED vil overspisninger som regel føre til overvægt. Du vil derfor også have et stort ønske om vægttab.

• Modstand mod behandling
  Du har måske modstand mod at acceptere at være syg og have brug for behandling. Du kan have svært ved at afgive kontrollen over mad.
  
  
• Kropslige forandringer
  Spiser du sparsomt, kan din mavesæk f.eks. skrumpe, så du meget hurtigt føler dig overmæt, og derfor spiser mindre. Modsat vil længere tids overspisning udvide din mavesæk, og du skal derfor spise mere for at føle dig mæt. 

De samfundsmæssige og kulturelle faktorer

I vores kultur er der et stort fokus på kroppen, på det at se "rigtig" ud og på at iscenesætte sig selv. Sociale medier er fyldt med træningsprogrammer og kostregler, som skal hjælpe os med at få den perfekte krop og det perfekte liv. Det giver et unuanceret fokus og en forsimplet fremstilling af, hvad et godt liv er, og det kan være med til at skubbe til en spiseforstyrrelsesadfærd.

Afhængig af din aktuelle livssituation, baggrund, fysiske og psykiske struktur og netværk, kan du være i større eller mindre risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse.
Det er især piger og unge kvinder i alderen 12-24 år, der har den største risiko for at udvikle spiseforstyrrelser. Drenge/mænd og ældre kvinder kan også få spiseforstyrrelser, men det er sjældnere.

Symptomer på anoreksi

• Du har forstyrret spisning.
• Du har lav vægt.
• Dit BMI (Body Mass Index) ligger under 17.5.
• Du har haft et stort vægttab, hvor du har reduceret din samlede vægt med mange kilo.
• Du har ikke taget på i vægt under graviditet.
• Du har tabt dig under graviditet - i en grad så du er undervægtig.
• Du motionerer overdrevet meget og har svært ved at lade være.
• Du bruger slankemidler, afføringsmidler eller anden medicin til at regulere din vægt.
• Du kaster op.
• Du har en følelse af at være for tyk.
• Du er meget optaget af din vægt og/eller din figur.
• Du har hormonelle forstyrrelser. Det kan betyde, at du mister lysten og evnen til sex, eller at din menstruation udebliver, hvis du er en kvinde.

Symptomer på bulimi

• Du har tilbagevendende episoder med overspisning. En overspisning er når:
  • Du spiser store mængder mad inden for kort tid. Større end, hvad andre "normalt" ville spise.
  • Du har en følelse af at miste kontrol i forbindelse med spisningen. Du kan ikke holde op med at spise, eller du kan ikke forhindre spisningen.
• Du er meget optaget af din vægt og/eller din figur.
• Du forsøger at undgå at tage på ved at:
  • Begrænse hvor meget du spiser.
  • Faste
  • Kaste op
  • Motionere meget
  • Tage slankemidler, afføringsmidler eller lignende.

Du vil nok føle stor skam, hvis du er ved at udvikle bulimi. Selvom du ønsker at blive rask, føles det måske så pinligt at fortælle om dine symptomer, at det virker lettere ikke at søge hjælp.

Symptomer på BED

• Du har tilbagevendende episoder med overspisning. En overspisning er når:
  • Du spiser store mængder mad inden for kort tid. Større end, hvad andre "normalt" ville spise.
  • Du har en følelse af at miste kontrol med spisningen.
  • Du kan ikke holde op med at spise, eller du kan ikke forhindre spisningen.
• Du har negative tanker.
• Du føler meget skam efter at have overspist.

Fysiske konsekvenser af undervægt

De fysiske konsekvenser af undervægt kan blandt andet være:

• Udeblivelse af menstruation hos kvinder.
• Lav kropstemperatur, langsom puls og forstoppelse.
• Generel svækkelse af muskler.
• Væskeansamlinger og hævelser.
• Hårtab og glansløs hud.
• Øget hårvækst på krop og i ansigtet.
• Hormonelle forstyrrelser der kan føre til manglende sexlyst og -evne.

Hvis du i gennem længere tid er meget undervægtig, kan der støde varige mén til. Blandt andet knogleskørhed, hjerteproblemer og hjernesvind, med forhøjet risiko for at dø. De fleste af de fysiske konsekvenser vil aftage eller helt forsvinde, hvis du tager på i vægt.

Fysiske konsekvenser af kompenserende adfærd

Kompenserende adfærd er handlinger, man udfører for at tabe sig. Det kan f.eks. være fremprovokerede opkastninger eller overdreven motion. Det kan have flere konsekvenser, blandt andet:

• Tandskader og sår i mundvigene pga. ætsninger fra mavesyren som følge af opkastninger.
• Store vægtsvingninger på 5 til 20 kg inden for korte perioder.
• Dårlig tarmfunktion med træg og oppustet mave som følge af lang tids brug af afføringsmidler eller slankemidler.
• Skader på muskler, knogler (belastningsbrud), led og sener.
• Ætsninger i spiserøret.
• Forstørrede spytkirtler.
• Forstyrret saltbalance, der kan føre til muskelkramper, hjerterytmeforstyrrelser og hjertesvigt.

Hvis adfærden stopper, kan en stor del af følgerne mindskes eller helt forsvinde igen.

Du skal kontakte din egen læge, hvis du eller dine pårørende er i tvivl om du har en spiseforstyrrelse. Lægen vil vurdere, om dine symptomer kan være tegn på spiseforstyrrelse, og om du har symptomer i lettere eller sværere grad. Har du symptomer på moderat til svær spiseforstyrrelse, bør din læge sende en henvisning til psykiatrisk vurdering af, om du er i målgruppen for behandling i psykiatrien. 

Tegn på bulimi

Hvis du har symptomer på bulimi, skal du i første omgang have hjælp ved egen læge, privatpraktiserende psykolog, diætist eller din kommune. Først herefter kan man sende en henvisning til psykiatrien.

Du får en indkaldelse med Digital Post. Her bliver du inviteret til en afklarende samtale med en behandler i psykiatrien.

Til samtalen vil I i fællesskab afklare, om du har en spiseforstyrrelse, der skal behandles i psykiatrien. Du skal være indstillet på, at du til samtalen vil blive vejet.

Hvis det bliver vurderet, at du har en spiseforstyrrelse, der skal behandles i psykiatrien, bliver du indkaldt til en forundersøgelse. Her skal du tale med en læge og en psykolog.  

Forundersøgelsen finder sted på Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser i Gødstrup (Herning) eller Skejby (Aarhus).  

• Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser. 

Til forundersøgelse hos psykologen bliver du spurgt om:

• Spiseforstyrrelsens start og udvikling.
• Restriktioner og regler i forhold til kost og spisning.
• Overspisninger.
• Psykiske symptomer i form af:
  • Vægtangst.
  • Fedmefølelse.
  • Koncentrationsbesvær på grund af tanker om mad og spisning.

Til forundersøgelse hos lægen skal du have en fysisk undersøgelse. Du skal have taget blodprøver, og du skal have taget elektrokardiogram (EKG). Elektrokardiogrammet kan vise, om dine organer er påvirket af spiseforstyrrelsen.

Resultaterne af begge forundersøgelser vil vise, hvilken spiseforstyrrelse du har, og hvilken behandling du kan blive tilbudt.

Efter forundersøgelserne bliver du indkaldt til en tilbagemeldingssamtale. Her får du beskrevet din diagnose og dit behandlingstilbud. 

Hvis du takker ja til behandlingstilbuddet, får du udleveret en behandlingsplan med både diagnose og en beskrivelse af behandlingen.

Det er en god ide, at du tager dine nærmeste pårørende med til tilbagemeldingssamtalen.

Tvivl om behandling?

Når du har fået stillet diagnose og modtaget tilbud om behandling, kan det være, du bliver i tvivl om du vil takke ja til behandlingen.

Årsagerne til tvivlen kan være:

• Du synes, at behandlingen vil være tidskrævende og indgribende i din dagligdag.
• Du vil evt. have behov for en hel/deltidssygemelding fra din uddannelse eller dit arbejde.
• Du vil være nødt til at involvere dine pårørende i din spiseproblematik, da flere behandlingstilbud involverer pårørende.
• Du må ændre på din spiseadfærd.
• Du må stoppe med overdreven motion.
• Du må opgive din lave vægt eller dit ønske om at tabe dig.

Behandlingen er tilrettelagt, så der er mulighed for at arbejde med din tvivl. Du får også mulighed for at dele tvivlen med andre i en lignende situation.  

Er du ved at udvikle anoreksi, vil du ofte have svært ved at erkende din sygdom. Derfor vil du tit fastholde at have styr på dit liv og modsætte dig tanken om at skulle i behandling.

Er du ved at udvikle bulimi eller BED, vil du ofte føle stor skam. Selvom du ønsker at blive rask, kan det føles så skamfuldt at fortælle om dine symptomer, at det kan virke lettere ikke at søge hjælp.

Det er vigtigt, at dine pårørende ved, at en, der lider af en spiseforstyrrelse, kan være syg i mange år uden selv at søge hjælp. Det er derfor af stor betydning, at dine pårørende hjælper dig med at komme i behandling.

Inddrag dine nærmeste pårørende i din undersøgelse og din behandling. Det er vigtigt, fordi: 

• Det øger din chance for at få det bedre.
• Dine pårørende kan støtte dig - både i at få en normal spisning og i vanskelige spisesituationer.
• Dine pårørende kan hjælpe dig med at komme til behandling.
• Dine pårørende kan igennem behandlingen få viden om din spiseforstyrrelse, så de kan hjælpe dig til at få det bedre.
• Dine pårørende kan hjælpe dig med at sætte ord på dine symptomer. De kan være med til at nuancere oplysningerne, så behandlerteamet omkring dig får et mere realistisk indtryk af din spiseforstyrrelse, og hvor påvirket du kan være i dagligdagen.

Formålet med behandlingen er, at du gradvist udvikler et normalt forhold til mad, krop og vægt. Samtidig skal du udvikle din evne til at håndtere de følelser og udfordringer, som kan have haft betydning for, at sygdommen er opstået.

På denne side kan du læse om den behandling, du kan få på Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelse. Behandlingen foregår i Skejby (Aarhus) og Gødstrup (Herning).

•  Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser, Voksne.

Dit behandlingstilbud bliver tilrettelagt ud fra dine symptomer og din øvrige situation. Derfor kan dit behandlingstilbud godt se anderledes ud, end det der er beskrevet her på siden. 

Standardbehandling af anoreksi består af flere elementer, blandt andet mestringsgruppe og individuelle samtaler.

Mestringsgruppe

Du skal deltage i mestringsgruppe hver anden uge. Læs mere om mestringsgruppe

Individuelle samtaler

Du taler med den samme psykolog hver 14. dag. Du bliver vejet hver gang.

Gennem samtalerne får du:

• Støtte til at sætte ord på svære følelser.
• Indsigt i dine handlemønstre i relationer.

Det er vigtigt, at du lærer at sætte ord på dine følelser og dine relationer til andre, fordi du med din spiseforstyrrelse har håndteret noget følelsesmæssigt eller relationelt vanskeligt.

I starten af forløbet vil der være fokus på, hvordan du kan gå imod dine spiseforstyrrede tanker og handlinger. Når dine spiseforstyrrede symptomer så begynder at fylde mindre, vil der være fokus på, hvad der kan ligge til grund for, at du har udviklet en spiseforstyrrelse.

Andre former for behandling af anoreksi: 

Samtaler ved diætist

I samtalerne er der fokus på at bremse dit vægttab. Du kan få lagt en kostplan, som skal hjælpe dig med at vægtindhente. Du får beregnet dit individuelle energibehov, og der bliver en grundig gennemgang af dine kostvaner (kostanamnese).

Samtaler ved socialrådgiver

Til samtalen med socialrådgiveren kan du få hjælp til at vurdere, om du har behov for en sygemelding eller socialpædagogisk støtte fra kommunen. 

Intensiveret behandling

Du kan få tilbudt intensiveret behandling, hvis det vurderes, at standardbehandlingen ikke er nok til at behandle din anoreksi. Den intensiverede behandling kan bestå af spiseaftaler, fokuseret spisegruppe og dagbehandling.
Det kan også være, at der bliver behov for, at du bliver indlagt på et sengeafsnit.

Behandlingstilbud til dig med langvarig anoreksi

Hvis du har været syg med anoreksi i flere år og har flere behandlingsforløb bag dig, vil dit behandlingstilbud blive særligt tilrettelagt.

Behandlingen består af et 12 ugers kropsterapeutisk og psykoedukativt behandlingsprogram. Læs mere om behandling af bulimi hos voksne.

BED-behandlingen er pt. projektbaseret. Det betyder, at der er et begrænset antal pladser. Behandling af BED foregår som et gruppeforløb. Læs mere om gruppeforløb for BED.

Hvilke muligheder er der for forebyggelse?

Man kan ikke forebygge spiseforstyrrelser helt. Men man kan gøre en del for at styrke den psykiske robusthed og skabe sociale miljøer, hvor man anerkender hinandens forskelligheder.

For ikke at udvikle en spiseforstyrrelse, er det vigtigt at have:

• Et godt selvværd.
• Gode sociale relationer.
• Normale og fleksible kostvaner.
• Et sundt forhold til sin krop i al dens mangfoldighed.

Fokus på- og kommentarer om kroppen, og hvad man spiser, kan forstærke begyndende symptomer. Undgå derfor at overmotionere og at have vedvarende fokus på slankekure og vægttab. Det kan nemlig føre til usunde forestillinger om ”den rigtige krop” og fejlagtig viden om, hvad det vil sige at spise sundt og varieret.

Hvad kan du selv gøre, hvis du lider af en spiseforstyrrelse?

• Arbejd med dit forhold til mad.
• Følg din kostplan, hvis du har fået udarbejdet en.
• Sørg for at spise regelmæssigt 5-6 gange om dagen, varieret og i passende mængder.
• Accepter, at du i en periode af dit liv skal prioritere at følge en kostplan - selvom du ikke har lyst.

Sæt små realistiske mål

Prøv at sætte små realistiske mål op for dig selv. Målene skal pege i retning af at spise normalt og begrænse din spiseforstyrrelsesadfærd.

Tal med familie, venner og andre pårørende

• Fortæl, hvad du har det svært med.
• Fortæl, hvilken støtte, du har brug for.
• Brug andre, selvom de måske ikke kender til eller forstår, hvad det vil sige at have en spiseforstyrrelse.
• Vær åben om din sygdom, når det er hensigtsmæssigt. At være åben betyder ikke, at du skal fortælle alting.

Indstil dig på, at det tager tid at blive rask

• Indstil dig på, at det kan være meget udfordrende at blive rask – men det er muligt.
• Accepter, at du i en periode måske ikke har overskud til så mange aktiviteter som tidligere.
• Accepter, at der bag sygdommen kan ligge belastninger, som du tidligere har haft svært ved at tackle.
• Anerkend, at forandringer kan give anledning til uro og angst.
• Hav tillid til, at du kan blive rask.

Det er ofte de pårørende, som først bliver opmærksomme på en spiseforstyrrelse. Her fortæller psykolog Stine Lystrup om symptomer, du kan holde øje med. 

Teksten er fra Region Midtjyllands nyhedsbrev Din guide til sundhed, marts 2024

Lav vægt. Hvis man som pårørende eller i ens omgangskreds ser, at der er nogen, der har haft et stort vægttab, så vil jeg nok altid være opmærksom.

Hurtigt vægttab. Et vægttab behøver ikke være til lavvægt, det kan også være et meget markant vægttab fra overvægt mod normal vægt. Her ser vi desværre, at nogle ikke kan stoppe igen, og det ender som en spiseforstyrrelse.

Ofte på kur. Det er meget almindeligt at være på kur. Men vær opmærksom på, om personen ikke længere er i stand til at afvige fra kuren og fx undgår sociale arrangementer af samme grund.

Spiser ikke sammen med andre. Og så vil jeg også være opmærksom på, hvis der er nogen, der slet ikke spiser i sociale sammenhænge, og altid på en eller anden måde kommer med en undskyldning for ikke at spise. Det kan for nogle blive skamfuldt, at andre mennesker ser dem spise.

Rigide regler om motion og mad. Man skal være opmærksom, hvis nogen i ens omgangskreds har tvangsprægede regler om motion og mad, som de ikke er i stand til at fravige.

Social isolation og nedtrykthed. Hvis man oplever, at ens pårørende trækker sig socialt, eller at man oplever en ændring i personens måde at være på. Det kan fx være, at de ændrer sindsstemning og er mere nedtrykte.

Toiletbesøg efter måltid. Nogle vil vælge at gå på toilettet for at kaste op efter måltider. Det kan man også som pårørende være opmærksom på.

Der er flere ting, du kan gøre som pårørende. Det kan du læse om herunder.

Spørg ind, hvis du har mistanke

Har du mistanke om, at en person er ved at udvikle en spiseforstyrrelse, er det vigtigt at spørge ind til, hvordan personen har det, og om hvilken situation, de står i lige nu.

Du kan f.eks. spørge om:

• Vedkommende mistrives.
• Der er noget, der føles særligt svært i øjeblikket.

Det kan også være relevant at tale højt om dine bekymringer og overvejelser i forhold til personens forhold til mad, vægt eller figur. Hvis du er i tvivl, kan du f.eks. kontakte egen læge eller en professionel telefonrådgivning.

Det er vigtigt, at du som pårørende får så megen viden som muligt om spiseforstyrrelser. Det kan ruste dig til at forholde dig til de mange og belastende udfordringer i sygdomsforløbet. Samtidig er det også vigtigt, at du tilgodeser dine egne behov. Ellers bliver det svært at bevare ressourcer til at klare de forskellige belastninger.

Sørg for faste rammer

Personen med spiseforstyrrelse kan blive voldsomt påvirket af angst og usikkerhed, hvis der ikke er faste rammer omkring spisetider, mængden af mad, omfang af motion og lignende.

Hvis der ikke er klare rammer, vil personen ofte spise for lidt eller have svært ved at turde spise efter kostplanen. De fleste, der er kommet i behandling for spiseforstyrrelse, ønsker, at nære pårørende tydeligt siger til og fra med hensyn til kost, motion og lignende.

Det kan du bl.a. gøre ved at:

• Deltage aktivt i behandlingsforløbet.
• Fastholde de aftaler, der kan støtte den syge i at blive rask. Det kan f.eks. være aftaler om, at:
  • I spiser måltider sammen.
  • Måltider skal spises på bestemte tidspunkter.
  • Måltidet skal tilpasses kostplanen.
  • Et måltid må kun vare 30 minutter.
• Planlægge en aktivitet efter måltidet for at:
  • Undgå tvangsmotionering.
  • Undgå opkastninger.
  • Aflede de mange tanker om mad, vægt og figur, som ofte opstår efter måltidet.

Personen med spiseforstyrrelse kan reagere voldsomt mod dine krav. Men det er vigtigt, at du står fast og er konsekvent. Denne støtte er helt central for at blive rask og genetablere et normalt forhold til mad, vægt og figur.

Vis dine følelser og bekymringer

• Vær ikke bange for at vise din bekymring.
• Tal med den syge om symptomer, følelser, tanker og om livet med og uden spiseforstyrrelse.
• Anerkend, hvor svært det er at lide af en spiseforstyrrelse.

Dine opgaver som pårørende

Der er særlige opgaver, som du må påtage dig i en periode, da personen med spiseforstyrrelse uden støtte vil have meget svært ved at klare selv at blive rask.

Disse opgaver kan f.eks. handle om at støtte den syge i at:

• Følge kostvejledning, typisk i form af en kostplan.
• Spise regelmæssigt.
• Undgå overspisninger.
• Undgå kompenserende adfærd, som f.eks. tvangsmotion, opkastninger og misbrug af afføringsmidler.

Det er af stor værdi for personen med en spiseforstyrrelse, at du støtter op om behandlingen samt tør sætte rammer og være konsekvent.

Tekst på denne side er opdateret juni 2024.

Senest revideret af: Louise Reinert, Ledende Specialpsykolog, Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser, Afdeling for Depression og Angst og Mette Serup, oversygeplejerske, Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser, Afdeling for Depression og Angst.  

Direkte link til denne side: print.spisv.ps.rm.dk