Undersøgelse for spiseforstyrrelser hos voksne

Du skal kontakte din egen læge, hvis du eller dine pårørende er i tvivl om du har en spiseforstyrrelse. Lægen vil vurdere, om dine symptomer kan være tegn på spiseforstyrrelse, og om du har symptomer i lettere eller sværere grad. Har du symptomer på moderat til svær spiseforstyrrelse, bør din læge sende en henvisning til psykiatrisk vurdering af, om du er i målgruppen for behandling i psykiatrien. 

Tegn på bulimi

Hvis du har symptomer på bulimi, skal du i første omgang have hjælp ved egen læge, privatpraktiserende psykolog, diætist eller din kommune. Først herefter kan man sende en henvisning til psykiatrien.

Du får en indkaldelse med Digital Post. Her bliver du inviteret til en afklarende samtale med en behandler i psykiatrien.

Til samtalen vil I i fællesskab afklare, om du har en spiseforstyrrelse, der skal behandles i psykiatrien. Du skal være indstillet på, at du til samtalen vil blive vejet.

Hvis det bliver vurderet, at du har en spiseforstyrrelse, der skal behandles i psykiatrien, bliver du indkaldt til en forundersøgelse. Her skal du tale med en læge og en psykolog.  

Forundersøgelsen finder sted på Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser i Gødstrup (Herning) eller Skejby (Aarhus).  

• Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser. 

Til forundersøgelse hos psykologen bliver du spurgt om:

• Spiseforstyrrelsens start og udvikling.
• Restriktioner og regler i forhold til kost og spisning.
• Overspisninger.
• Psykiske symptomer i form af:
  • Vægtangst.
  • Fedmefølelse.
  • Koncentrationsbesvær på grund af tanker om mad og spisning.

Til forundersøgelse hos lægen skal du have en fysisk undersøgelse. Du skal have taget blodprøver, og du skal have taget elektrokardiogram (EKG). Elektrokardiogrammet kan vise, om dine organer er påvirket af spiseforstyrrelsen.

Resultaterne af begge forundersøgelser vil vise, hvilken spiseforstyrrelse du har, og hvilken behandling du kan blive tilbudt.

Efter forundersøgelserne bliver du indkaldt til en tilbagemeldingssamtale. Her får du beskrevet din diagnose og dit behandlingstilbud. 

Hvis du takker ja til behandlingstilbuddet, får du udleveret en behandlingsplan med både diagnose og en beskrivelse af behandlingen.

Det er en god ide, at du tager dine nærmeste pårørende med til tilbagemeldingssamtalen.

Tvivl om behandling?

Når du har fået stillet diagnose og modtaget tilbud om behandling, kan det være, du bliver i tvivl om du vil takke ja til behandlingen.

Årsagerne til tvivlen kan være:

• Du synes, at behandlingen vil være tidskrævende og indgribende i din dagligdag.
• Du vil evt. have behov for en hel/deltidssygemelding fra din uddannelse eller dit arbejde.
• Du vil være nødt til at involvere dine pårørende i din spiseproblematik, da flere behandlingstilbud involverer pårørende.
• Du må ændre på din spiseadfærd.
• Du må stoppe med overdreven motion.
• Du må opgive din lave vægt eller dit ønske om at tabe dig.

Behandlingen er tilrettelagt, så der er mulighed for at arbejde med din tvivl. Du får også mulighed for at dele tvivlen med andre i en lignende situation.  

Er du ved at udvikle anoreksi, vil du ofte have svært ved at erkende din sygdom. Derfor vil du tit fastholde at have styr på dit liv og modsætte dig tanken om at skulle i behandling.

Er du ved at udvikle bulimi eller BED, vil du ofte føle stor skam. Selvom du ønsker at blive rask, kan det føles så skamfuldt at fortælle om dine symptomer, at det kan virke lettere ikke at søge hjælp.

Det er vigtigt, at dine pårørende ved, at en, der lider af en spiseforstyrrelse, kan være syg i mange år uden selv at søge hjælp. Det er derfor af stor betydning, at dine pårørende hjælper dig med at komme i behandling.

Inddrag dine nærmeste pårørende i din undersøgelse og din behandling. Det er vigtigt, fordi: 

• Det øger din chance for at få det bedre.
• Dine pårørende kan støtte dig - både i at få en normal spisning og i vanskelige spisesituationer.
• Dine pårørende kan hjælpe dig med at komme til behandling.
• Dine pårørende kan igennem behandlingen få viden om din spiseforstyrrelse, så de kan hjælpe dig til at få det bedre.
• Dine pårørende kan hjælpe dig med at sætte ord på dine symptomer. De kan være med til at nuancere oplysningerne, så behandlerteamet omkring dig får et mere realistisk indtryk af din spiseforstyrrelse, og hvor påvirket du kan være i dagligdagen.

Tekst på denne side er opdateret juni 2024.

Senest revideret af: Louise Reinert, Ledende Specialpsykolog, Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser, Afdeling for Depression og Angst og Mette Serup, oversygeplejerske, Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser, Afdeling for Depression og Angst.  

Direkte link til vores sider om Spiseforstyrrelser hos voksne: spisv.ps.rm.dk