Spørgeskemaet indeholder 20 spørgsmål om, hvordan du har det. Du besvarer hvert spørgsmål ved at krydse af på en skala. Udfyld spørgeskemaet inden din næste behandlingssamtale.
Når du er i ambulant behandling
Hvis du er i et ambulant behandlingsforløb skal du udfylde spørgeskemaet derhjemme, inden din næste behandlingssamtale. Du vil få et link i dit indkaldelsesbrev.
Når du er indlagt
Hvis du er indlagt, fortæller personalet dig, hvornår du kan udfylde PRO-Psykiatri. Du vil blive tilbudt at udfylde spørgeskemaet, når du bliver indlagt, og igen når du bliver udskrevet. Du kan låne en tablet og udfylde skemaet på den.
Det kan være en god idé at få hjælp til at komme ind på siden og få åbnet spørgeskemaet, få det afsluttet og indsendt. Vær opmærksom på, at det altid skal være dig, der bestemmer, hvad du vil svare.