Undersøgelse for tics og Tourette hos børn og unge

Rigtig mange børn vil opleve at have tics på et tidspunkt i barndommen. Helt op mod en ud af fem børn. Hvis man ikke er plaget af sine tics og i øvrigt trives, er det fint blot at se tiden an. For langt de fleste vil tics forsvinde af sig selv. 

Hos nogle bliver ticene dog konstante. De forsvinder ikke, men kan tværtimod tiltage i både hyppighed og styrke. Hvis du eller dit barn har vedvarende tics, som påvirker livskvaliteten, er det vigtigt at søge hjælp og blive undersøgt.  

Det kan være relevant med en undersøgelse, hvis man f.eks. på grund af sine tics har muskelsmerter eller problemer med at sove. Det kan også være, at man har svært ved at koncentrere sig i skolen, eller at man er ked af, at man kommer til at forstyrre undervisningen med sine tics. Hvis man bliver drillet på grund af sine tics, eller hvis man har negative tanker om sig selv (jeg er mærkelig, jeg er udenfor), er det også vigtigt at søge hjælp.

Hvis du eller dine forældre har en mistanke om, at du kan have tics, skal I gå til din praktiserende læge eller til skolepsykologen på din skole. Lægen og skolepsykologen kan vurdere, om du skal henvises til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling.

Afklarende samtale

I første omgang bliver I indkaldt til en afklarende samtale på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling. Her skal I tale med en behandler. Det er typisk en sygeplejerske, psykolog eller læge. Behandleren vil vurdere, om du skal undersøges nærmere for tics, eller om der kan være andre fysiske eller psykiske sygdomme, som du først skal undersøges for.

Udvidet samtale med behandler

Efter den afklarende samtale bliver du og dine forældre indkaldt til en udvidet samtale i Tourette Ambulatoriet.

Til samtalen får du og dine forældre mulighed for at fortælle om dine tics, hvornår de opstår, og hvor svære de er. Behandleren vil spørge ind til din udvikling siden fødslen, din skolegang, og hvordan du har det i din fritid. Behandleren vil også spørge, om du har andre vanskeligheder, f.eks. om du har svært ved at koncentrere dig, om du fungerer godt socialt m.m.

Du skal også udfylde et spørgeskema om dine tics og sværhedsgraden af dem.

Måske vil din behandler bede om en videooptagelse hjemmefra, hvor man kan se dine tics.

På baggrund af den udvidede samtale, vil din behandler vurdere, om du skal starte i behandling for tics eller om der er brug for flere undersøgelser, f.eks. hvis du oplever andre vanskeligheder.

Andre undersøgelser

Der kan være behov for en lægeundersøgelse eller en psykologisk test. Det kan også være, at dine forældre og din behandler skal deltage i et netværksmøde med f.eks. lærerne fra din skole. Nogle gange er det på skolen, at du først skal have hjælp. Det kan f.eks. være hjælp til at komme i gang med en opgave eller til at strukturere en opgave og få mere overblik. Det kan også være at få en mere egnet plads i klassen, hvor der er mindre larm og støj, eller at få indlagt pauser i løbet af skoledagen.

Diagnosen stilles

På baggrund af den udvidede samtale med din behandler og eventuel yderligere undersøgelser kan du få stillet diagnosen tics eller Tourettes syndrom.

Det kan også være, at din behandler finder frem til, at du har symptomer på en anden psykisk sygdom. I så fald kan du blive indkaldt til en ny undersøgelse for det eller afsluttet til at undersøgelsen skal foregå et andet sted. Det kan f.eks. være hos skolepsykologen eller en privatpraktiserende psykolog

Tics ses meget ofte sammen med andre psykiske sygdomme. Af de børn og unge, der har Tourettes, er det kun 13%, der ikke også har en anden psykisk sygdom eller udfordring.

Psykiske sygdomme

• 40% af børn og unge med Tourettes, har også OCD
• 60-80% af børn og unge med Tourettes, har også ADHD.

Særligt OCD og ADHD ses ofte sammen med tics eller Tourettes. Der er også nogle, som foruden tics eller Tourettes har autisme, depression eller tristhed. Nogle oplever indlæringsvanskeligheder.

Søvnproblemer

Mange med tics eller Tourette har søvnforstyrrelser, f.eks. fordi de har tics i søvne. De kan også have svært ved at falde i søvn eller gå i søvne. Søvnmangel kan give flere tics.

Smerter

Mange får muskelsmerter som konsekvens af tics, f.eks. nakkesmerter, rygsmerter eller kæbesmerter.

Tics kan forveksles med høfeber

Tics, der er forbundet med næse og hals, f.eks. at rømme sig eller hoste, kan nogle gange forveksles med høfeber, allergi eller polypper.

Funktionelle tics er en anden bevægeforstyrrelse. Funktionelle tics kan opstå efter belastninger. Funktionelle tics opstår typisk senere i livet end øvrige tics. Der er en overvægt af piger, som får funktionelle tics.